Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra september, 2013
Sager, borgere og virkelige skæbner Et billede fra et hjem i Riscani regionen Cigaretrøgen ligger tykt i værelset og voksne mænd og kvinder sidder rundt om på de uredte senge, mens glassene klire og vodkaflasken bliver delt rundt. To små drenge på 4 og 6 leger på gulvet. Det vil sige den 6 årige er i gang med at støve nogle reoler af med en lille klud og feje træspåner op ved brændeovnen. De voksne er tydeligt beruse, klokken er  9.30 om morgenen, og  jeg er blevet sendt ud på min anden sag den dag. Det er ikke den første af slagsen den uge og jeg undertrykker endnu en gang min første indskydelse om at pakke de to små drenge med i bilen og køre langt væk fra en verden som de aldring burde kende, men som desværre er hverdagskost i mange hjem i "mit" distrikt".  De to drenge ser mig for anden gang denne uge, og jeg sætter mig på hug ved siden af dem, og vi får en snak om deres kat og  hund. De vil begge gerne i bø...
Chefen og mine forudfattede meninger Fredag morgen blev jeg på vej til arbejde ringet op af den øverste chef på afdelingen for " Beskyttelse af børns rettigheder". Jeg troede først at jeg stod for en reprimande, på grund af en sag hvor jeg har blandet mig  og bedt sagsbehandlere om at  vente med tvangsfjernelsen af en dreng på 17 og tænkte at skolen måske også havde klaget over at have fået påduttet min lille sigøjner protegé.  Lille "Lisa" er nemlig blevet optaget på den russiske skole! Efter en hel uges renden fra Herodes til Pilatus med papirer og underskrifter fik vi endelig det sidste stemple og Lisa kunne søge om optagelse i skolen.  Jeg elskede det øjeblik, hvor hendes læge satte det sidste stemple og  Lisa løftede begge arme i vejret og råbte Huraaa! Det krævede en del overtagelse på skolen og også en masse betingelser. En af dem er at Lisa kommer hjem til mig hver morgen og får bad, skriftet tøj og at en støttepædagog le...
Penge og tiggere og pædagogens udfordringer Lige siden jeg begyndte har jeg været klar over at jeg ville møde en del udfordringer og en af dem ville være penge! Ja, det er ikke kun i Danmark at det skrænter med offentlige midler. I Danmark er der måske ikke penge til nye og dyre ydelser. Mennesker med nedsæt funktionsrevner skal. nu til at betale for hjælp osv. Her er der ikke engang penge til det mest elementære: vedligeholdelse, papir, sakse og lim. farve til printeren for ikke at tale om små billige tiltag som kunne gavne borgerne.  Som. f.eks. en tur med bus til en anden by. Derfor har jeg hele tiden tænkt ressourcer uden for det offentlige og søgt penge i andre kasser. I sommers fik jeg bl.a. overtalt min vejleder og hendes chef til at lade volontører fra udlandet overnatte i nogle af "Renestares" soveværelse for den beskedne betaling af 25 kr. per nat. I sommerens 2 måneder da centret var lukket, fik vi altså en god sum penge ind på denne måned og dem bruger vi nu g...