Gå videre til hovedindholdet

Chefen og mine forudfattede meninger

Fredag morgen blev jeg på vej til arbejde ringet op af den øverste chef på afdelingen for " Beskyttelse af børns rettigheder". Jeg troede først at jeg stod for en reprimande, på grund af en sag hvor jeg har blandet mig  og bedt sagsbehandlere om at  vente med tvangsfjernelsen af en dreng på 17 og tænkte at skolen måske også havde klaget over at have fået påduttet min lille sigøjner protegé.
 Lille "Lisa" er nemlig blevet optaget på den russiske skole! Efter en hel uges renden fra Herodes til Pilatus med papirer og underskrifter fik vi endelig det sidste stemple og Lisa kunne søge om optagelse i skolen.  Jeg elskede det øjeblik, hvor hendes læge satte det sidste stemple og  Lisa løftede begge arme i vejret og råbte Huraaa! Det krævede en del overtagelse på skolen og også en masse betingelser. En af dem er at Lisa kommer hjem til mig hver morgen og får bad, skriftet tøj og at en støttepædagog ledsager hende de første uger.  Stor var min glæde da Lisa og hendes mor og ældste bror stillede med hende til morgen kl. 7.30, jeg havde ellers allerede sat mig ud i bilen for at hente hende.  De gav mig strenge instrukser om at passe godt på hende og jeg skyndte mig at få hende gjort klar.  Det var en ærkestolt Lisa som sammen med en af vores volontører tog i skole til morgen.  Nu begynder det hårde arbejde med at få hende integreret.
Tilbage på chefens kontor blev jeg i stedet for skældud overrakt en æske chokolade og officielt budt velkommen i arbejdskollektivet. Hun roste også min indsats for den unge mand og vi snakkede om at få ham optaget på den tekniske skole i stedet for et børnehjem.  Tja Charlotte, sådan går det når man har for mange forudfattede meninger. Faktisk har jeg i min korte tid som officiel ansat i det offentlige i Moldova mødt en del velmenende og hårdt arbejdende sagsbehandlere, læger og pædagoger. Det er rigtig lærerigt at komme tæt på og få nye briller på sine opfattelser.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den 14 Oktober blev dagcentret officielt åbnet Det var en rigtig dejlig efterårsdag solen skinnede ikke kun på en blå himmel, men også inde i hjerterne.  Endelig var måneders arbejde blevet til dette skønne sted, hvor børn med behov for særlig støtte kan komme og lære, lege og være. Både min vejleder Tanja og jeg havde glædet os til dagen og takket være nogle gode forbindelser, som f.eks. min mand og andre medarbejder blev det muligt at gøre det hele klart og færdigt. Jeg var enormt opmuntret over at både mine kollegaer fra kontoret for beskyttelse af børns rettigheder var mødt op. Den regionale viceborgmester var også til stede og hun holdte en fin tale. Flere af vore kære borgere var også mødt op og deres glæde og begejstring var selvfølgelig den største belønning. Vi glæder os sammen med dem over at have dette værested. Som nu bare skal bruges, bruges og bruges Møblerne blev samlet lørdag nat og Johannes (min mand), var igen min handym...
Send en kommentar
Læs mere
 Praktik 3 Moldova 2015 Så har jeg endelig fået nok overblik til at begynde at blogge. Det har taget mig en uges tid at sætte mig ind i mit nye praktik sted. Denne blog er den væsentligste del af mit praktik dokument og jeg vil derfor også skrive om teori og indsætte skemaer. Introduktion I min  tredje praktik periode er jeg ansat som støttepædagog på Liceul Teoretic “ Cantemir Dimitri ” i  Riscani. Min vejleder hedder Valentina Ivanovna Dietrich . Jeg er også tilknytterPsycho-Social Assistance Service ( SAPP  )  Det er det regionale center for undervisning med særlig fokus på inklusion.   Tilknyttet programmet er også skolens fransklære og en logoped. Min funktion i praktikken bliver at støtte børn fra sårbare familie og være brobygger i familie samarbejdet. Jeg skal daglig støtte de børn som har indlæringsvanskeligheder eller hvis familie situation gør en kontinuerlig skolegang vanskelig. Baggrund Jeg har boet i...
Send en kommentar
Læs mere
At være sammen med unge mennesker gør mig glad ;) Hvis man skal snakke om rosinen i pølseenden, så havde jeg set rigtig meget frem til at møde de 130 studenter som kom og holdt lejr i sidste uge. Det er tredje uge nu og man kan mærke hvordan vi alle hele tiden er gået op i gear. Først børn ( mange fra landsbyerne og mange nye) og programmet og tiltagene er skræddersyet til at børn både kan føle sig trygge og udfordret. Næste uge var det teen-agere og vi gik klart op i fjerde gear både hvad udfordringer og tiltag angik, men også I vores kommunikation. Men sidste uge var man som pædagog og medarbejde bevidst om hele tiden at være "på". Selvom jeg brænder for mit projekt for børn med særlige behov har jeg altid vidst at jeg er god til det med unge mennesker.  Især de provokerende og trælse af slagsen.  Dem var der selvfølgelig også en del af og jeg fik lov til at hangout med de slemme drenge.   Min opgave bestod af at holde dem fra vodka ( der er en streng non...
Send en kommentar
Læs mere