Gå videre til hovedindholdet

Chefen og mine forudfattede meninger

Fredag morgen blev jeg på vej til arbejde ringet op af den øverste chef på afdelingen for " Beskyttelse af børns rettigheder". Jeg troede først at jeg stod for en reprimande, på grund af en sag hvor jeg har blandet mig  og bedt sagsbehandlere om at  vente med tvangsfjernelsen af en dreng på 17 og tænkte at skolen måske også havde klaget over at have fået påduttet min lille sigøjner protegé.
 Lille "Lisa" er nemlig blevet optaget på den russiske skole! Efter en hel uges renden fra Herodes til Pilatus med papirer og underskrifter fik vi endelig det sidste stemple og Lisa kunne søge om optagelse i skolen.  Jeg elskede det øjeblik, hvor hendes læge satte det sidste stemple og  Lisa løftede begge arme i vejret og råbte Huraaa! Det krævede en del overtagelse på skolen og også en masse betingelser. En af dem er at Lisa kommer hjem til mig hver morgen og får bad, skriftet tøj og at en støttepædagog ledsager hende de første uger.  Stor var min glæde da Lisa og hendes mor og ældste bror stillede med hende til morgen kl. 7.30, jeg havde ellers allerede sat mig ud i bilen for at hente hende.  De gav mig strenge instrukser om at passe godt på hende og jeg skyndte mig at få hende gjort klar.  Det var en ærkestolt Lisa som sammen med en af vores volontører tog i skole til morgen.  Nu begynder det hårde arbejde med at få hende integreret.
Tilbage på chefens kontor blev jeg i stedet for skældud overrakt en æske chokolade og officielt budt velkommen i arbejdskollektivet. Hun roste også min indsats for den unge mand og vi snakkede om at få ham optaget på den tekniske skole i stedet for et børnehjem.  Tja Charlotte, sådan går det når man har for mange forudfattede meninger. Faktisk har jeg i min korte tid som officiel ansat i det offentlige i Moldova mødt en del velmenende og hårdt arbejdende sagsbehandlere, læger og pædagoger. Det er rigtig lærerigt at komme tæt på og få nye briller på sine opfattelser.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Pædagogens gang: To skridt frem, ét tilbage Som pædagog vil man så gerne at det flytter sig, men det sker som oftest ikke uden  forhindringer. Det kan være at en borger med en selvdestruktiv adfærd, eller pårørende  som man mener står  i vejen. Jeg oplever lidt af hvert i min opgave som socialpædagog og møder igen situationer som kræver store anstrengelse fra borgernes side for at blive løst, og det er ikke altid motivationen til forandring er til stede..og hvordan skaber man lige den. En af mine borgere  er   dybt alkoholiseret og jeg ved at hendes 11 årige ofte  hverken får mad eller varme. Sidste vinter gik han ind i naboens stald for at varme sig hos køerne.  Hver uge har jeg derfor besøgt moderen og snakket om forskellige muligheder. Efter loven skulle jeg egentlig melde hende til landsbybetjenten, som ville skrive en rapport til anklagemyndighederne, hvis afdeling for mindreårige så vil starte en lang proces med at fratage hende ...
1 kommentar
Læs mere
  Didaktik og glædelig jul   Den flinke Neorolog kiggede på min 11 årige ven og spurgte: " hvor gammel er du så unge mand?" "8" kom det prompte fra lille Lukas. " Vis mig to fingre" Lukas smilede bredt og rakte alle 10 fingre i vejret.  Lægen tog nu et hvidt stykke papir i hånden: " Lukas, hvilken farve er dette papir" "Det er rødt" næsten råbte Lukas i begejstring. " Du er en dygtig dreng" sagde lægen og skrev nogle noter "Ved du godt hvilken nationalitet du har?" spurgte lægen, og kiggede kort på mig over sine briller  Lukas rystede på hovedet. " Er du moldaver, russer, ukrainer eller sigøjner" " Jeg er en dreng" lo Lukas Lægen smilede og sagde at han sandelig var en kvik lille fyr og Lukas ligefrem voksede nogle cm under hendes ros.   Lukas er en 11 årig sigøjner dreng som aldrig har gået i skole.  Hele hans opvækst har han været overladt til sig selv og ansigt...
Send en kommentar
Læs mere
Dagens tanke Der er gang i den hver dag og fra morgen til aften knokler jeg sammen med et hold kollegaer om at holde 150 teenagere beskæftigede. I går var der fodbold, volleyball og bordtennis turnering om morgenen og mudder leg om eftermiddagen. Jeg var helt færdig, men ungerne muntrede sig stadig på trampolinerne, svømmebassinet og rulleskøjterne bagefter. ( Gisp hvor kommer al den energi fra). I eftermiddag holdte vi en konkurrence som hedder noget lignende:" Lav gas med den sjove " Konceptet er taget fra et TV show, hvor man satser på at få juryen bestående af kendte komiker til at grine. Grupperne var vildt oppe at køre og scenen blev indtaget af det ene stand-up nr. eller sketch  efter det andet. Juryen bestående af nogle voksne, sad med sten ansigter indtil et nummer fik dem til at grine og de tabte dysten.  Lige meget hvor man er i verden er det interessant  at opleve hvordan humoren er den samme, mennesker ler at parodi, sort humor...
Send en kommentar
Læs mere