At være sammen med unge mennesker gør mig glad ;)
Hvis man skal snakke om rosinen i pølseenden, så havde jeg set rigtig meget frem til at møde de 130 studenter som kom og holdt lejr i sidste uge. Det er tredje uge nu og man kan mærke hvordan vi alle hele tiden er gået op i gear. Først børn ( mange fra landsbyerne og mange nye) og programmet og tiltagene er skræddersyet til at børn både kan føle sig trygge og udfordret. Næste uge var det teen-agere og vi gik klart op i fjerde gear både hvad udfordringer og tiltag angik, men også I vores kommunikation. Men sidste uge var man som pædagog og medarbejde bevidst om hele tiden at være "på".
Selvom jeg brænder for mit projekt for børn med særlige behov har jeg altid vidst at jeg er god til det med unge mennesker. Især de provokerende og trælse af slagsen. Dem var der selvfølgelig også en del af og jeg fik lov til at hangout med de slemme drenge. Min opgave bestod af at holde dem fra vodka ( der er en streng non-alkohol tolerance på stedet), hash og fra at chikanerer de unge piger. Jeg er stolt af at fortælle at jeg har fået mange nye venner og at jeg på trods af at skulle spille bussemand og politibetjent ind imellem også oplevede resultater af mine anstrengelser og mærkede deres tillid og hvordan de kom og betroede mig deres tanker og liv.

Personligt skulle jeg stå for al planlægning og logistik af en tur til stranden ca. 24 km væk. Der var en del planlægning omkring hvordan vi skulle få ordnet transport af mennesker og mad osv. Men al klappede til ug og de unge var vildt begejstrede over en fantastisk vandring igennem nogle af de smukkeste egne i landet ud til den reneste flod i Europa ved det sære navn "Prut" og en lækker picnic. En bus samlede os op på vejen og skulle efter planene også kører os hjem. Men på hjemvejen var det blevet lidt for meget for nogle af mine "protegerer" og jeg tvang dem af bussen til stor forargelse og klagen. Men der hjalp ingen kære mor, og jeg og et par andre gik nu den lange vandretur tilbage med ca. 20 unge mænd som tilsyneladende havde alt for megen energi i kroppen. Det blev faktisk en super tur, drengene var stolte da de skulle hjælpe mig med at kommer over nogle store klipper og ned af stejle skrænter og jeg var stolt af nogle af
drengene da de galant tilbød mig og deres kammerater at fylde vores vandbeholdere først ved en kilde, da vi meget tørstige nåede dertil. Endelig hjemme igen kom flere og sagde at jeg var god nok og at de var kede af deres opførelse. Jeg gav dem en kram, men inden i mig selv sagde jeg YES!
Der blev ellers ikke sparet på kræfterne og mudder legene var et kæmpe hit og jeg elsker at se hvordan unge mennesker pludselig bliver barnlige og bare leger når man giver dem de rigtige rammer
De unge fik som opgave at lave en collage af hvordan de så sig selv. Det var i forbindelse med deres ankomst, hvor de blev delt op i grupper og skulle introducerer dem selv. En ung sporty pige lavede følgende værk. Jeg kunne godt lide hendes kombination af både at søge friheden, styrken og så også det nænsomme og feminine.
Hvis man skal snakke om rosinen i pølseenden, så havde jeg set rigtig meget frem til at møde de 130 studenter som kom og holdt lejr i sidste uge. Det er tredje uge nu og man kan mærke hvordan vi alle hele tiden er gået op i gear. Først børn ( mange fra landsbyerne og mange nye) og programmet og tiltagene er skræddersyet til at børn både kan føle sig trygge og udfordret. Næste uge var det teen-agere og vi gik klart op i fjerde gear både hvad udfordringer og tiltag angik, men også I vores kommunikation. Men sidste uge var man som pædagog og medarbejde bevidst om hele tiden at være "på".
Selvom jeg brænder for mit projekt for børn med særlige behov har jeg altid vidst at jeg er god til det med unge mennesker. Især de provokerende og trælse af slagsen. Dem var der selvfølgelig også en del af og jeg fik lov til at hangout med de slemme drenge. Min opgave bestod af at holde dem fra vodka ( der er en streng non-alkohol tolerance på stedet), hash og fra at chikanerer de unge piger. Jeg er stolt af at fortælle at jeg har fået mange nye venner og at jeg på trods af at skulle spille bussemand og politibetjent ind imellem også oplevede resultater af mine anstrengelser og mærkede deres tillid og hvordan de kom og betroede mig deres tanker og liv.


drengene da de galant tilbød mig og deres kammerater at fylde vores vandbeholdere først ved en kilde, da vi meget tørstige nåede dertil. Endelig hjemme igen kom flere og sagde at jeg var god nok og at de var kede af deres opførelse. Jeg gav dem en kram, men inden i mig selv sagde jeg YES!
De unge fik som opgave at lave en collage af hvordan de så sig selv. Det var i forbindelse med deres ankomst, hvor de blev delt op i grupper og skulle introducerer dem selv. En ung sporty pige lavede følgende værk. Jeg kunne godt lide hendes kombination af både at søge friheden, styrken og så også det nænsomme og feminine.
Kommentarer
Send en kommentar