Praktik 3 Moldova 2015

Så har jeg endelig fået nok overblik til at begynde at blogge. Det har taget mig en uges tid at sætte mig ind i mit nye praktik sted. Denne blog er den væsentligste del af mit praktik dokument og jeg vil derfor også skrive om teori og indsætte skemaer.

Introduktion

I min  tredje praktik periode er jeg ansat som støttepædagog på Liceul Teoretic “ Cantemir Dimitri” i  Riscani. Min vejleder hedder Valentina Ivanovna Dietrich . Jeg er også tilknytterPsycho-Social Assistance Service (SAPP ) Det er det regionale center for undervisning med særlig fokus på inklusion.   Tilknyttet programmet er også skolens fransklære og en logoped. Min funktion i praktikken bliver at støtte børn fra sårbare familie og være brobygger i familie samarbejdet. Jeg skal daglig støtte de børn som har indlæringsvanskeligheder eller hvis familie situation gør en kontinuerlig skolegang vanskelig.

Baggrund

Jeg har boet i Moldova i mange år, min mand og jeg er leder en dansk mission og NGO.  I min hverdag er jeg daglig leder for et handicap center og et hjem for unge piger, som er i fare for at blive trafficked. Selvom landet og befolkningen ikke er nyt, er det stadig spændende at få lov til at komme helt ind bag skolens vægge.  Inklusion er noget nyt i Moldova og en politisk beslutning som mange institutioner kun lige er begyndt at forholde sig til.  Der er 24 børn tilknyttet skolens inklustions program.  Dem som jeg har mødt ind til nu er mest børn fra sårbare hjem. Jeg fik besked på at der også var børn med mentale og fysiske handicap.
 

 Den første uge

På skolen er et lokale blevet afsat og møbleret til inklusion Her kan børn få grundig støtte til lektier læsning og hver enkelt få hjælp til læsning, skrivning og matematik.  Børn med  vanskeligheder bliver også taget  ud af timerne og får så ekstra undervisning på tomandshånd.. Jeg brugte den første uge til at notere mig skolens pædagogik på området og oplevede mange gode tiltag, men også steder hvor jeg kan gøre nytte og forhåbentlig få lov til at udvikle nye metoder. Inklusions lokalet blev flittigt brugt og børnene syntes at føle sig godt tilpas. Der er stor rummelighed og man kan mærke at ingen er bange for at bede om hjælp, De to kollegaer arbejder i hærdigt på at forbedre elevernes akademiske evner og man kan mærke en begejstring når det lykkes.



 Som leder at centret for handicappede og pigehjemmet har jeg selv været med til at integreret 5 elever i skolens inklusions program efter sommerferien . Jeg var selvfølgelig spændt på at se hvordan de klarede sig. Kun 2 er fuldt integreret i deres klasse mens 2  kun  er en del  af undervisningen i inklusions lokalet  og 1 helt udebliver fra skolen.
I dag fik jeg så min første samtale med min vejleder og skolens leder. Det blev besluttet at jeg kan støtte netop disse 3 elever til fuld integration. Jeg er meget glad for udfaldet af denne samtale da jeg har fået lov til at implementerer nogle af de principper, som jeg tror er hoved tanken for en succesfuld inklusion. Derfor får jeg fra på Torsdag lov til at sidde med i de to elevers klasse, sammen med dem og støtte dem i undervisningen. Desuden vil mine gode kollegaer hjælpe med i lektier hjælp og indlæring efter timerne.
Jeg har også været på hjemmebesøg hos den elev som ikke kommer i skole og fået en aftale med moderen. Eleven har en meget stærk ADHD beslægtet adfærd, som vi til dels fik under kontrol da han kom på Handicap centret. Desværre kunne jeg konstatere en meget stresset borger og har derfor bedt moderen lade ham komme nogle timer i Inklusions lokalerne om dagen.

Ugens udfordring

Har helt sikkert været selve lokalerne. På trods af nogle fine møbler og et stort godt lokale, kunne jeg se ikke se hvordan mine mange måneders praktik skulle kunne foregå her, Stole og borde var stablet oven på hinanden og masse af skrammel og ting  og sager stod på alle bordene og fyldte. Et stort bord i midten af lokalet var samlings sted for ca. 10 børn ad gangen og resten syntes bare at være i vejen..
Jeg havde kriblen i fingrene, men forstod også at stor ommøblering nok ikke var det der skulle ske første dag. I dag fik jeg så diplomatisk spurgt om jeg måtte rydde lidt op og sætte nogle borde anderledes. Jeg fik straks grønt lys og har nu dannet 4 hjørne, hvor de mange børn kan lave forskellige aktiviteter. Vi har et hjørne med gulvplads til spil og sjov. Et bord til læsning, puslespil eller anden aktivitet og et område  til  tegning og et .computer bord og et fordybelse bord som begge står ind til væggen.
Børnene tog imod  det med begejstring og vi kan nu have flere forskellige tiltag i gang på samme tid. Mine to kollegaer har også taget det rigtig pænt. Jeg oplevede lidt kultur forskel, da jeg uden at tænke meget over det tog en kost og begyndte at feje, bag nogle borde jeg havde flyttet rundt på. Den ene kollega skyndte sig ud og fandt rengørings assistenten og fik hende sat i gang med både at feje og vaske..... rigtige skolelærere gør ikke rent foran eleverne!

Ugens refleksion

Inklusion handler om så meget andet end system og metoder.   Børn som føler sig ekskluderet bliver aldrig skoleglade. At skabe et inkluderende miljø betyder at der er plads til forskellighed og at man finder styrken i netop det faktum at vi ikke er ens.   Et af formålene med de forskellige arbejdsområder i lokalet er også at give børnene mulighed til at hjælpe hinanden i de forskellige tiltag, så det ikke altid er læreren som viser "vej".  I dag satte jeg en "svag" elev til at fortælle reglerne på et spil jeg ved hun er skrap til. Jeg sad ved et andet bord og kunne observerer hvordan hun ledte de andre børn i legen. Der var begejstring og jeg mærkede at hun blev anderkendt af de andre børn for hendes hurtighed.  Jeg kunne næsten se hvordan hun voksede et par centimeter og følte sig tryg i gruppen.  Det var en god oplevelse