Kæft, Trit og Retning og kultur mødet i det pædagogiske arbejde

Så er jeg rigtig kommet på skolebænken igen og sidder nu med som fast inventar i mange 1 og 2 klasser ( heldigvis for der kan jeg stadig klare niveauet i matematik). 
Sidste uge var meget begivenhedsrig og jeg er meget spændt på de næste par uger.  Jeg elsker action!

For det første er det godt at have fået alle sine læringsmål på plads. Efter et par uger på skolen var jeg rimelig klar over hvilke opgaver jeg  ville gå i gang med.
Jeg nyder meget opgaven med at lære en 14 årig pige at læse. Hun sidder med i 2 klasse og har en dramatisk historie. Som lille blev hun bortført af sin far til Transnistrien og  er blevet holdt væk fra skolen, indtil hendes mormor fik hende hjem igen. For  et år siden er hun startet, men er håbløs bagud. Jeg inviterede hende ned i inklusions lokalerne og gav mig til at lære hende alfabetet.   Billederne med den megen tekst er side 1 i første  klasses læsebog. Børn lærer at læse i børnehaven og bør være på dette niveau i 1 klasse!! Dette er langt fra tilfældet og mange børn kæmper med læsning. Jeg købte særlige børnehave læsebøger og læser nu flittigt med min borger. Hun er dygtig og vil knække koden hurtigt. Meget belønnende opgave.  4 andre elever fra klassen har også bedt om hjælp. Det interessante er at de alle skriver med den nydeligste skønskrift, når de skriver af fra tavlen og bruger dermed deres fotografiske hukommelse.
Skoletimerne bringer mange barndomsminder  op om mine år i franske skoler i Bretagne.  Kæft, Trit og Retning virker forbløffende på diciplinen.  Børnene bliver krydsforhørt i lektier læsning og der bliver slået hårdt ned på ukorrekte svar.  Man får karakterer i opførsel og bemærkninger i karakterbogen. Der bliver brugt megen tid på udenadslæren, poesi og remser.   
I inklusionslokalerne møder jeg  andre børn fra de større klasser.  Der er 24 børn tilknyttet og de er alle søde og dejlige unger. Jeg støder  naturligvis på mange elever, som kæmper med motivationen. Jeg har brugt en af mine "gode forbindelser" til at skaffe os en brugt computer  med printer. Vi har nu installeret den og børnene har bidt på krogen med begejstring. Vi spiller nemlig  kun spil, som skærper  stavning, tabeller og kognitive færdigheder.. Men derfor behøves de jo ikke at være kedelige og det ser ud til at virke. Jeg kan også printe små opgaver ud som børnene med glæde får i gang med.

Uden mit samarbejde med SAPP ville mange opgaver være en sej kamp op af bakke. Ikke alle lærere er begejstrede for inklusion. I starten af ugen blev to nye elever som jeg har fået optaget på skolen sendt hjem, uden at der blev givet nogen forklaring. De er fra  meget sårbare hjem og har aldrig gået  i skole. Begge er 12  år.  Det har været et stort projekt og krævet meget forældre samarbejde at have fået dem så langt. I et helt år har de været på centret for særlige behov, hvor vi har lært dem både at skrive og læse alfabetet og at tælle til 20. Der er blevet arbejdet målrettet på deres sociale kompetencer og vi er rimelig stolte af deres fremskridt.  Regionen har kontaktet os og bedt os hjælpe med at få dem i skole.  Derfor kontaktede jeg SAPP.
 Chefen for SAPP hedder Galina Montian og er specialist på inklusions området og ved at tage en  ph d. Hun fortalte at hun skal i praktik og meget overvejer at lave forløbet i den russiske skole. Sikke et boost for skolen og for min praktik. Vi aftalte også at de ville besøge skolen og få en snak og løse problemet..

Det at SAPP går ind i sagen betyder, at jeg ikke behøver at blande mig ret meget mere og kan koncentrere mig om at være i praktik.
Drengene var blevet sendt  hjem en formiddag, jeg ikke var i skole. Paradoksalt nok var jeg blevet kaldt op til et møde, hvor jeg  i regionens regi skulle fremlægge inklusion for forældre og fagfolk.  I min første praktik periode oprettede jeg et center for børn med særlige behov, og samarbejdet med kommunen og regionen har været rigtig god. Jeg har mødt mange ildsjæle som taler børnenes sag. Børn med meget svære handicap  eller adfærds vanskeligheder er stadig på vores dagcenter, men flere er blevet inkluderet i skolen. Bl.a de to 11 årige drenge...