Øv, jeg kom til at sige episk og mener lyrisk i mine refleksioner til sidst, håber alligevel det giver mening
Pædagogens gang: To skridt frem, ét tilbage Som pædagog vil man så gerne at det flytter sig, men det sker som oftest ikke uden forhindringer. Det kan være at en borger med en selvdestruktiv adfærd, eller pårørende som man mener står i vejen. Jeg oplever lidt af hvert i min opgave som socialpædagog og møder igen situationer som kræver store anstrengelse fra borgernes side for at blive løst, og det er ikke altid motivationen til forandring er til stede..og hvordan skaber man lige den. En af mine borgere er dybt alkoholiseret og jeg ved at hendes 11 årige ofte hverken får mad eller varme. Sidste vinter gik han ind i naboens stald for at varme sig hos køerne. Hver uge har jeg derfor besøgt moderen og snakket om forskellige muligheder. Efter loven skulle jeg egentlig melde hende til landsbybetjenten, som ville skrive en rapport til anklagemyndighederne, hvis afdeling for mindreårige så vil starte en lang proces med at fratage hende ...
Kommentarer
Send en kommentar