Gå videre til hovedindholdet

 Sommerferie, eksamen og karakterer

Altid festligt at være til skole afslutning i Moldova.  Børnene synger og optræder med dans og fine taler.  Der især fokus på niende afgangsklassen.   Flere har været på skolen siden første klasse ,og der er mange bevægende taler og tårerne for frit løb.


Efter sidste skoledag starter eksaminerne, og skolen bliver spærret af.   I de sidste år er der video overvågning, et forsøg på at komme snyd og korruption til livs.  Det ligger naturligvis ekstra pres på eleverne, og ud fra et pædagogisk synspunkt er det  ikke optimalt.


Karakterer har stor betydning i skolesystemet, og børnenes arbejder, opførsel bliver bedømt fra dag ét.   Karakter skalaen ligger fra 5-10 og et 2 tal er dumpet.  

Niels Egelund, der er centerleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet ser positivt på karakterer fra første klasse, men andre eksperter  mener det  vil skabe en  usund taber/vinder kultur.   http://www.b.dk/nationalt/eksperterne-uenige-om-karakterer-i-1.-klasse
  Jeg har set hvordan min lille borger "Lisa" på billedet har kæmpet for at få bedre karakterer.  Jeg kørte hende hjem en eftermiddag, hvor hun havde fået 9 i Rumænsk. " Et nital endelig et nital!" lød det igen og igen fra bagsædet. 
  Som inklusions pædagog har jeg  skulle støtte en hel gruppe børn med indlæring og adfærdsvanskeligheder og set hvilken effekt både gode, men også dårlige karakterer havde på forældresamarbejde .   Forældre til  børn som kom hjem med et 2 tal i opførsel, ville næste dag bekymret stille på skolen...for det vil man ikke være sig selv bekendt.
 Denne praksis mange steder i udlandet forklarer måske indvandre forældres manglende engagement i deres børns skolegang, når de kommer til Danmark.. De har simpelthen svært ved at forholde sig til, at de faste karakterer er blevet skiftet ud med anderkendende samtaler.
I en undersøgelser af forældresamarbejdet  med tosprogede børn siger pædagoger og lærere følgende :
"DEN MANGLENDE DIALOG
• Forældrene er ansvarsløse
• De har ikke nogen ambitioner på deres børns vegne
 • De er ligeglade De kan ikke se vigtigheden af skole-hjem-samarbejdet
 • De modarbejder systemet • De svigter deres børn
• Børnene bliver taget som gidsler • De tager ikke deres børns skolegang alvorligt
• Børnene er ikke noget problem for skolen, men det er deres forældre derimod."
(Tosprogede børn i det danske  2006 Hans Reitzels Forlag)

Selv om denne indstilling også forekommer blandt de borgere, jeg har mødt i praktikken, er det helt tydeligt at de faste krav og karaktererne er med til at motiver forældre fra sårbare situationer.

For Lisa betød det en karkarter bog fyldt med 5 taller!
 Men hun var vældig stolt af  et diplom for aktiv deltagelse og god opførsel.  Diplomet havde min vejleder som leder inklusions arbejde sørget for. Vel vidende at mange af "vores" elever ikke kunne leve op til de akademiske krav,  Fik de i stedet et diplom med en anden tilkendegivelse og en belønning på 20 lei.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pædagogens gang: To skridt frem, ét tilbage Som pædagog vil man så gerne at det flytter sig, men det sker som oftest ikke uden  forhindringer. Det kan være at en borger med en selvdestruktiv adfærd, eller pårørende  som man mener står  i vejen. Jeg oplever lidt af hvert i min opgave som socialpædagog og møder igen situationer som kræver store anstrengelse fra borgernes side for at blive løst, og det er ikke altid motivationen til forandring er til stede..og hvordan skaber man lige den. En af mine borgere  er   dybt alkoholiseret og jeg ved at hendes 11 årige ofte  hverken får mad eller varme. Sidste vinter gik han ind i naboens stald for at varme sig hos køerne.  Hver uge har jeg derfor besøgt moderen og snakket om forskellige muligheder. Efter loven skulle jeg egentlig melde hende til landsbybetjenten, som ville skrive en rapport til anklagemyndighederne, hvis afdeling for mindreårige så vil starte en lang proces med at fratage hende ...
  Didaktik og glædelig jul   Den flinke Neorolog kiggede på min 11 årige ven og spurgte: " hvor gammel er du så unge mand?" "8" kom det prompte fra lille Lukas. " Vis mig to fingre" Lukas smilede bredt og rakte alle 10 fingre i vejret.  Lægen tog nu et hvidt stykke papir i hånden: " Lukas, hvilken farve er dette papir" "Det er rødt" næsten råbte Lukas i begejstring. " Du er en dygtig dreng" sagde lægen og skrev nogle noter "Ved du godt hvilken nationalitet du har?" spurgte lægen, og kiggede kort på mig over sine briller  Lukas rystede på hovedet. " Er du moldaver, russer, ukrainer eller sigøjner" " Jeg er en dreng" lo Lukas Lægen smilede og sagde at han sandelig var en kvik lille fyr og Lukas ligefrem voksede nogle cm under hendes ros.   Lukas er en 11 årig sigøjner dreng som aldrig har gået i skole.  Hele hans opvækst har han været overladt til sig selv og ansigt...