Gå videre til hovedindholdet

 

Didaktik og glædelig jul

 
Den flinke Neorolog kiggede på min 11 årige ven og spurgte: " hvor gammel er du så unge mand?"
"8" kom det prompte fra lille Lukas.
" Vis mig to fingre"
Lukas smilede bredt og rakte alle 10 fingre i vejret.
 Lægen tog nu et hvidt stykke papir i hånden: " Lukas, hvilken farve er dette papir"
"Det er rødt" næsten råbte Lukas i begejstring.
" Du er en dygtig dreng" sagde lægen og skrev nogle noter
"Ved du godt hvilken nationalitet du har?" spurgte lægen, og kiggede kort på mig over sine briller 
Lukas rystede på hovedet.
" Er du moldaver, russer, ukrainer eller sigøjner"
" Jeg er en dreng" lo Lukas
Lægen smilede og sagde at han sandelig var en kvik lille fyr og Lukas ligefrem voksede nogle cm under hendes ros.
 
Lukas er en 11 årig sigøjner dreng som aldrig har gået i skole.  Hele hans opvækst har han været overladt til sig selv og ansigtets mange små ar af hundebid, vidner om et hårdt liv på gaden som spæd. Han er både socialt og kulturelt understimuleret og har nu også fået en diagnose. Lukas er vores trofaste borger i centret, hvor han har charmet sig ind hos al vores personalle og har sat sin egen kulør på vores  tilværelse.
Min didaktiske opgave bestod i at lære Lukas at tælle til 5, og vi har været utrolig flittige. Lukas har været en mønster elev og har med stor flid, entusiasme og udholdenhed givet sig i lag med tallenes ukendte verden. Han har skulle lære at sidde stille, koncentrerer sig, lytte og svare og ikke mindst holde en blyant og lære at skrive. Alt sammen noget som var nyt og mærkværdigt.
Jeg måtte erkende at mit projekt var noget ambitiøst, og at man må udruste sig med stor tålmodighed og gå små skridt når man bevæger sig ind på det neuropædagogiske område.

 



 
Lukas kan ikke tælle til 5, men læser, skriver og genkender alle tal helt til 3 og vi er super stolte...4 og 5 må vente til næste år!                 Han var ikke til at stikke i den dag han helt selvstændigt skrev sine første 1 taler. De kommer i alle afskygninger og typer, men de står der alle sammen på række og det er Lukas som har skrevet dem. Han er min helt og en af de mennesker man møder på sin vej, som gør kaldet som pædagog til et drømmejob. Jeg lavede nogle små video optagelser under forløbet, som hjælp til at se hvor langt vi var nået. Et af optagelserne viser det historiske øjeblik, hvor Lukas helt selv skriver 2 taller!( Der er gået lidt kludder med underteksten sorry.) Til sidst en rigtig glædelig jul til jer alle. Husk at det er en fest der handler om den største kærlighedsgave, så lad den fylder jeres hjerter.
 
 
 
 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den 14 Oktober blev dagcentret officielt åbnet Det var en rigtig dejlig efterårsdag solen skinnede ikke kun på en blå himmel, men også inde i hjerterne.  Endelig var måneders arbejde blevet til dette skønne sted, hvor børn med behov for særlig støtte kan komme og lære, lege og være. Både min vejleder Tanja og jeg havde glædet os til dagen og takket være nogle gode forbindelser, som f.eks. min mand og andre medarbejder blev det muligt at gøre det hele klart og færdigt. Jeg var enormt opmuntret over at både mine kollegaer fra kontoret for beskyttelse af børns rettigheder var mødt op. Den regionale viceborgmester var også til stede og hun holdte en fin tale. Flere af vore kære borgere var også mødt op og deres glæde og begejstring var selvfølgelig den største belønning. Vi glæder os sammen med dem over at have dette værested. Som nu bare skal bruges, bruges og bruges Møblerne blev samlet lørdag nat og Johannes (min mand), var igen min handym...
 Praktik 3 Moldova 2015 Så har jeg endelig fået nok overblik til at begynde at blogge. Det har taget mig en uges tid at sætte mig ind i mit nye praktik sted. Denne blog er den væsentligste del af mit praktik dokument og jeg vil derfor også skrive om teori og indsætte skemaer. Introduktion I min  tredje praktik periode er jeg ansat som støttepædagog på Liceul Teoretic “ Cantemir Dimitri ” i  Riscani. Min vejleder hedder Valentina Ivanovna Dietrich . Jeg er også tilknytterPsycho-Social Assistance Service ( SAPP  )  Det er det regionale center for undervisning med særlig fokus på inklusion.   Tilknyttet programmet er også skolens fransklære og en logoped. Min funktion i praktikken bliver at støtte børn fra sårbare familie og være brobygger i familie samarbejdet. Jeg skal daglig støtte de børn som har indlæringsvanskeligheder eller hvis familie situation gør en kontinuerlig skolegang vanskelig. Baggrund Jeg har boet i...
At være sammen med unge mennesker gør mig glad ;) Hvis man skal snakke om rosinen i pølseenden, så havde jeg set rigtig meget frem til at møde de 130 studenter som kom og holdt lejr i sidste uge. Det er tredje uge nu og man kan mærke hvordan vi alle hele tiden er gået op i gear. Først børn ( mange fra landsbyerne og mange nye) og programmet og tiltagene er skræddersyet til at børn både kan føle sig trygge og udfordret. Næste uge var det teen-agere og vi gik klart op i fjerde gear både hvad udfordringer og tiltag angik, men også I vores kommunikation. Men sidste uge var man som pædagog og medarbejde bevidst om hele tiden at være "på". Selvom jeg brænder for mit projekt for børn med særlige behov har jeg altid vidst at jeg er god til det med unge mennesker.  Især de provokerende og trælse af slagsen.  Dem var der selvfølgelig også en del af og jeg fik lov til at hangout med de slemme drenge.   Min opgave bestod af at holde dem fra vodka ( der er en streng non...