Gå videre til hovedindholdet

 

Didaktik og glædelig jul

 
Den flinke Neorolog kiggede på min 11 årige ven og spurgte: " hvor gammel er du så unge mand?"
"8" kom det prompte fra lille Lukas.
" Vis mig to fingre"
Lukas smilede bredt og rakte alle 10 fingre i vejret.
 Lægen tog nu et hvidt stykke papir i hånden: " Lukas, hvilken farve er dette papir"
"Det er rødt" næsten råbte Lukas i begejstring.
" Du er en dygtig dreng" sagde lægen og skrev nogle noter
"Ved du godt hvilken nationalitet du har?" spurgte lægen, og kiggede kort på mig over sine briller 
Lukas rystede på hovedet.
" Er du moldaver, russer, ukrainer eller sigøjner"
" Jeg er en dreng" lo Lukas
Lægen smilede og sagde at han sandelig var en kvik lille fyr og Lukas ligefrem voksede nogle cm under hendes ros.
 
Lukas er en 11 årig sigøjner dreng som aldrig har gået i skole.  Hele hans opvækst har han været overladt til sig selv og ansigtets mange små ar af hundebid, vidner om et hårdt liv på gaden som spæd. Han er både socialt og kulturelt understimuleret og har nu også fået en diagnose. Lukas er vores trofaste borger i centret, hvor han har charmet sig ind hos al vores personalle og har sat sin egen kulør på vores  tilværelse.
Min didaktiske opgave bestod i at lære Lukas at tælle til 5, og vi har været utrolig flittige. Lukas har været en mønster elev og har med stor flid, entusiasme og udholdenhed givet sig i lag med tallenes ukendte verden. Han har skulle lære at sidde stille, koncentrerer sig, lytte og svare og ikke mindst holde en blyant og lære at skrive. Alt sammen noget som var nyt og mærkværdigt.
Jeg måtte erkende at mit projekt var noget ambitiøst, og at man må udruste sig med stor tålmodighed og gå små skridt når man bevæger sig ind på det neuropædagogiske område.

 



 
Lukas kan ikke tælle til 5, men læser, skriver og genkender alle tal helt til 3 og vi er super stolte...4 og 5 må vente til næste år!                 Han var ikke til at stikke i den dag han helt selvstændigt skrev sine første 1 taler. De kommer i alle afskygninger og typer, men de står der alle sammen på række og det er Lukas som har skrevet dem. Han er min helt og en af de mennesker man møder på sin vej, som gør kaldet som pædagog til et drømmejob. Jeg lavede nogle små video optagelser under forløbet, som hjælp til at se hvor langt vi var nået. Et af optagelserne viser det historiske øjeblik, hvor Lukas helt selv skriver 2 taller!( Der er gået lidt kludder med underteksten sorry.) Til sidst en rigtig glædelig jul til jer alle. Husk at det er en fest der handler om den største kærlighedsgave, så lad den fylder jeres hjerter.
 
 
 
 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pædagogens gang: To skridt frem, ét tilbage Som pædagog vil man så gerne at det flytter sig, men det sker som oftest ikke uden  forhindringer. Det kan være at en borger med en selvdestruktiv adfærd, eller pårørende  som man mener står  i vejen. Jeg oplever lidt af hvert i min opgave som socialpædagog og møder igen situationer som kræver store anstrengelse fra borgernes side for at blive løst, og det er ikke altid motivationen til forandring er til stede..og hvordan skaber man lige den. En af mine borgere  er   dybt alkoholiseret og jeg ved at hendes 11 årige ofte  hverken får mad eller varme. Sidste vinter gik han ind i naboens stald for at varme sig hos køerne.  Hver uge har jeg derfor besøgt moderen og snakket om forskellige muligheder. Efter loven skulle jeg egentlig melde hende til landsbybetjenten, som ville skrive en rapport til anklagemyndighederne, hvis afdeling for mindreårige så vil starte en lang proces med at fratage hende ...
Dagens tanke Der er gang i den hver dag og fra morgen til aften knokler jeg sammen med et hold kollegaer om at holde 150 teenagere beskæftigede. I går var der fodbold, volleyball og bordtennis turnering om morgenen og mudder leg om eftermiddagen. Jeg var helt færdig, men ungerne muntrede sig stadig på trampolinerne, svømmebassinet og rulleskøjterne bagefter. ( Gisp hvor kommer al den energi fra). I eftermiddag holdte vi en konkurrence som hedder noget lignende:" Lav gas med den sjove " Konceptet er taget fra et TV show, hvor man satser på at få juryen bestående af kendte komiker til at grine. Grupperne var vildt oppe at køre og scenen blev indtaget af det ene stand-up nr. eller sketch  efter det andet. Juryen bestående af nogle voksne, sad med sten ansigter indtil et nummer fik dem til at grine og de tabte dysten.  Lige meget hvor man er i verden er det interessant  at opleve hvordan humoren er den samme, mennesker ler at parodi, sort humor...