Gå videre til hovedindholdet

 Hotel projekt anden del

Det var en god dag da vi igen kom ud til vores insekt hotellet. Igen mødte vi de andre børn fra centret og vi fik lov til at være med i en time i deres naturfag. 

Jeg havde været ude og tjekke at insekt hotellet stod intakt, men på bare den uge jeg måtte udsætte vores udflugt var alt sprunget ud og skoven var tæt af træer og buske. Faktisk måtte vi søge et stykke tid inden vi endelig fandt det.





Vore skovture er altid en stor oplevelse for vore rullestolekøre.  Børnene ser ingen forhindringer i at skubbe en rullestol over stok og sten og især en af vore bruger hviner af fryd.  
Som indfaldsvinkel i projektet havde jeg et ønske om at holde rum igennem et fælles tredje.
 I afsnittet om naturoplevelse som en læringsportal beskrive "Natur og Miljø i pædagogisk arbejde" situationer i naturen med børnene som en mulighed, hvor børnene på egen hånd kan undersøge sten, snegle og blade og andet kryb.  Undersøgelser understreger at uvante situationer og oplevelser skærper børnenes fantasi og hukommelse:"En alsidig sanseaktivering fremmer i høj grad hukommelsen og gør det senere muligt for eleverne at fremkalde sig billeder af, hvad de oplevede på turen"(Natur og miljø i pædagogisk arbejde  2009 Munksgaard. København side 60) 



Børnene fik lov til at udforske miljøet omkring hotellet og  det var tydeligt at de var opsat på at finde ud af hvilke kryb og insekter som gæstede hotellet. Vi bar forsigtig hotellet op på en fliselagt vej, hvor jeg bredte en hvidt lagen ud over fliserne.   Hotellet blev endevendt og børnene samledes omkring vores "fangst".   Der var en atmosfære af koncentration og stille mumlen, imens hvert blad, kogle og visne grene blev vendt.  Små kryb af forskellig art kom frem af gemmerne og børnene blev højrøstede af begejstring. En bille med røde prikker myldrede af sted og en edderkop landede på en piges hår. Om den også havde været gæst i hotellet vides ikke, men det blev diskuteret.

Børnene er først optaget af deres egen leg og udforskning og først når de har fået mættet deres umiddelbare nysgerrighed begynder de at spørge ind til de forskellige dyr og planter. Jeg havde taget Marie Gregrorivna en natur pædagog med. Hun fortalte børnene om de forskellige små væsener.   Marie er også en god fortæller og ved en masse om planteverdenen. I grundbogen "Natur og Miljø" beskrives denne fase som refleksionsfasen: " et godt stykke inde i en aktivitet - eller hen mod dens afslutning - begynder børnene at stille spørgsmål. Tilsyneladende skal de mættes sensomotorisk og afprøve sig selv følelsesmæssigt, før der bliver indre ro og plads til nærmere refleksion. Det er et udtryk for børns refleksion, at de begynder at stille spørgsmål og bliver lydhøre over for oplysninger og historier, som de voksne kan fortælle".  

Fordi vi har med de med meget sårbare og understimulerede børn at gøre, er disse naturoplevelser af endnu større betydning. Børnene får igennem naturen skærpet deres sanser og pædagogen kan tage læringsposition "bag ved banet" og lade det naturlige flow som ofte opstår styre processen.

Meg oplevede på turen at det var pigerne som var mest optaget af selve undersøgelsen af hotellet. Drengene blev hurtig "trætte" og ville hellere løbe rundt i skoven og lege tagfat.
  Vi besluttede at vi igen ville fylde vores hotel med blade. Grunde til det noget sparsomme udvalg af besøgende var nemlig at vi havde proppet hotellet med det tidlige forårs visne grene, tørre blade, snegleskaller og grankogler.  Vi satte derfor hotellet op igen og grønne friske blade, blomster , bær og endda et bolsjer og nogle kiks blev lagt ind i rummene.  Spændende hvad det eksperiment vil frembringe.



Børnene i projektet har alle svært ved at sætte ord på deres oplevelser. Derfor sætter vi os og snakker sammen.  Det er igen interessant at se, hvor megen tavs viden der findes bag de små øre.

Børnene taler om fødekæden og hvilke dyr der spiser hvilke og om insekter som er farlige. 

Hotel projektet har været et lærerigt forløb for os alle

















Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den 14 Oktober blev dagcentret officielt åbnet Det var en rigtig dejlig efterårsdag solen skinnede ikke kun på en blå himmel, men også inde i hjerterne.  Endelig var måneders arbejde blevet til dette skønne sted, hvor børn med behov for særlig støtte kan komme og lære, lege og være. Både min vejleder Tanja og jeg havde glædet os til dagen og takket være nogle gode forbindelser, som f.eks. min mand og andre medarbejder blev det muligt at gøre det hele klart og færdigt. Jeg var enormt opmuntret over at både mine kollegaer fra kontoret for beskyttelse af børns rettigheder var mødt op. Den regionale viceborgmester var også til stede og hun holdte en fin tale. Flere af vore kære borgere var også mødt op og deres glæde og begejstring var selvfølgelig den største belønning. Vi glæder os sammen med dem over at have dette værested. Som nu bare skal bruges, bruges og bruges Møblerne blev samlet lørdag nat og Johannes (min mand), var igen min handym...
 Praktik 3 Moldova 2015 Så har jeg endelig fået nok overblik til at begynde at blogge. Det har taget mig en uges tid at sætte mig ind i mit nye praktik sted. Denne blog er den væsentligste del af mit praktik dokument og jeg vil derfor også skrive om teori og indsætte skemaer. Introduktion I min  tredje praktik periode er jeg ansat som støttepædagog på Liceul Teoretic “ Cantemir Dimitri ” i  Riscani. Min vejleder hedder Valentina Ivanovna Dietrich . Jeg er også tilknytterPsycho-Social Assistance Service ( SAPP  )  Det er det regionale center for undervisning med særlig fokus på inklusion.   Tilknyttet programmet er også skolens fransklære og en logoped. Min funktion i praktikken bliver at støtte børn fra sårbare familie og være brobygger i familie samarbejdet. Jeg skal daglig støtte de børn som har indlæringsvanskeligheder eller hvis familie situation gør en kontinuerlig skolegang vanskelig. Baggrund Jeg har boet i...
At være sammen med unge mennesker gør mig glad ;) Hvis man skal snakke om rosinen i pølseenden, så havde jeg set rigtig meget frem til at møde de 130 studenter som kom og holdt lejr i sidste uge. Det er tredje uge nu og man kan mærke hvordan vi alle hele tiden er gået op i gear. Først børn ( mange fra landsbyerne og mange nye) og programmet og tiltagene er skræddersyet til at børn både kan føle sig trygge og udfordret. Næste uge var det teen-agere og vi gik klart op i fjerde gear både hvad udfordringer og tiltag angik, men også I vores kommunikation. Men sidste uge var man som pædagog og medarbejde bevidst om hele tiden at være "på". Selvom jeg brænder for mit projekt for børn med særlige behov har jeg altid vidst at jeg er god til det med unge mennesker.  Især de provokerende og trælse af slagsen.  Dem var der selvfølgelig også en del af og jeg fik lov til at hangout med de slemme drenge.   Min opgave bestod af at holde dem fra vodka ( der er en streng non...