Gå videre til hovedindholdet

 Hotel projekt anden del

Det var en god dag da vi igen kom ud til vores insekt hotellet. Igen mødte vi de andre børn fra centret og vi fik lov til at være med i en time i deres naturfag. 

Jeg havde været ude og tjekke at insekt hotellet stod intakt, men på bare den uge jeg måtte udsætte vores udflugt var alt sprunget ud og skoven var tæt af træer og buske. Faktisk måtte vi søge et stykke tid inden vi endelig fandt det.





Vore skovture er altid en stor oplevelse for vore rullestolekøre.  Børnene ser ingen forhindringer i at skubbe en rullestol over stok og sten og især en af vore bruger hviner af fryd.  
Som indfaldsvinkel i projektet havde jeg et ønske om at holde rum igennem et fælles tredje.
 I afsnittet om naturoplevelse som en læringsportal beskrive "Natur og Miljø i pædagogisk arbejde" situationer i naturen med børnene som en mulighed, hvor børnene på egen hånd kan undersøge sten, snegle og blade og andet kryb.  Undersøgelser understreger at uvante situationer og oplevelser skærper børnenes fantasi og hukommelse:"En alsidig sanseaktivering fremmer i høj grad hukommelsen og gør det senere muligt for eleverne at fremkalde sig billeder af, hvad de oplevede på turen"(Natur og miljø i pædagogisk arbejde  2009 Munksgaard. København side 60) 



Børnene fik lov til at udforske miljøet omkring hotellet og  det var tydeligt at de var opsat på at finde ud af hvilke kryb og insekter som gæstede hotellet. Vi bar forsigtig hotellet op på en fliselagt vej, hvor jeg bredte en hvidt lagen ud over fliserne.   Hotellet blev endevendt og børnene samledes omkring vores "fangst".   Der var en atmosfære af koncentration og stille mumlen, imens hvert blad, kogle og visne grene blev vendt.  Små kryb af forskellig art kom frem af gemmerne og børnene blev højrøstede af begejstring. En bille med røde prikker myldrede af sted og en edderkop landede på en piges hår. Om den også havde været gæst i hotellet vides ikke, men det blev diskuteret.

Børnene er først optaget af deres egen leg og udforskning og først når de har fået mættet deres umiddelbare nysgerrighed begynder de at spørge ind til de forskellige dyr og planter. Jeg havde taget Marie Gregrorivna en natur pædagog med. Hun fortalte børnene om de forskellige små væsener.   Marie er også en god fortæller og ved en masse om planteverdenen. I grundbogen "Natur og Miljø" beskrives denne fase som refleksionsfasen: " et godt stykke inde i en aktivitet - eller hen mod dens afslutning - begynder børnene at stille spørgsmål. Tilsyneladende skal de mættes sensomotorisk og afprøve sig selv følelsesmæssigt, før der bliver indre ro og plads til nærmere refleksion. Det er et udtryk for børns refleksion, at de begynder at stille spørgsmål og bliver lydhøre over for oplysninger og historier, som de voksne kan fortælle".  

Fordi vi har med de med meget sårbare og understimulerede børn at gøre, er disse naturoplevelser af endnu større betydning. Børnene får igennem naturen skærpet deres sanser og pædagogen kan tage læringsposition "bag ved banet" og lade det naturlige flow som ofte opstår styre processen.

Meg oplevede på turen at det var pigerne som var mest optaget af selve undersøgelsen af hotellet. Drengene blev hurtig "trætte" og ville hellere løbe rundt i skoven og lege tagfat.
  Vi besluttede at vi igen ville fylde vores hotel med blade. Grunde til det noget sparsomme udvalg af besøgende var nemlig at vi havde proppet hotellet med det tidlige forårs visne grene, tørre blade, snegleskaller og grankogler.  Vi satte derfor hotellet op igen og grønne friske blade, blomster , bær og endda et bolsjer og nogle kiks blev lagt ind i rummene.  Spændende hvad det eksperiment vil frembringe.



Børnene i projektet har alle svært ved at sætte ord på deres oplevelser. Derfor sætter vi os og snakker sammen.  Det er igen interessant at se, hvor megen tavs viden der findes bag de små øre.

Børnene taler om fødekæden og hvilke dyr der spiser hvilke og om insekter som er farlige. 

Hotel projektet har været et lærerigt forløb for os alle

















Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pædagogens gang: To skridt frem, ét tilbage Som pædagog vil man så gerne at det flytter sig, men det sker som oftest ikke uden  forhindringer. Det kan være at en borger med en selvdestruktiv adfærd, eller pårørende  som man mener står  i vejen. Jeg oplever lidt af hvert i min opgave som socialpædagog og møder igen situationer som kræver store anstrengelse fra borgernes side for at blive løst, og det er ikke altid motivationen til forandring er til stede..og hvordan skaber man lige den. En af mine borgere  er   dybt alkoholiseret og jeg ved at hendes 11 årige ofte  hverken får mad eller varme. Sidste vinter gik han ind i naboens stald for at varme sig hos køerne.  Hver uge har jeg derfor besøgt moderen og snakket om forskellige muligheder. Efter loven skulle jeg egentlig melde hende til landsbybetjenten, som ville skrive en rapport til anklagemyndighederne, hvis afdeling for mindreårige så vil starte en lang proces med at fratage hende ...
  Didaktik og glædelig jul   Den flinke Neorolog kiggede på min 11 årige ven og spurgte: " hvor gammel er du så unge mand?" "8" kom det prompte fra lille Lukas. " Vis mig to fingre" Lukas smilede bredt og rakte alle 10 fingre i vejret.  Lægen tog nu et hvidt stykke papir i hånden: " Lukas, hvilken farve er dette papir" "Det er rødt" næsten råbte Lukas i begejstring. " Du er en dygtig dreng" sagde lægen og skrev nogle noter "Ved du godt hvilken nationalitet du har?" spurgte lægen, og kiggede kort på mig over sine briller  Lukas rystede på hovedet. " Er du moldaver, russer, ukrainer eller sigøjner" " Jeg er en dreng" lo Lukas Lægen smilede og sagde at han sandelig var en kvik lille fyr og Lukas ligefrem voksede nogle cm under hendes ros.   Lukas er en 11 årig sigøjner dreng som aldrig har gået i skole.  Hele hans opvækst har han været overladt til sig selv og ansigt...
Dagens tanke Der er gang i den hver dag og fra morgen til aften knokler jeg sammen med et hold kollegaer om at holde 150 teenagere beskæftigede. I går var der fodbold, volleyball og bordtennis turnering om morgenen og mudder leg om eftermiddagen. Jeg var helt færdig, men ungerne muntrede sig stadig på trampolinerne, svømmebassinet og rulleskøjterne bagefter. ( Gisp hvor kommer al den energi fra). I eftermiddag holdte vi en konkurrence som hedder noget lignende:" Lav gas med den sjove " Konceptet er taget fra et TV show, hvor man satser på at få juryen bestående af kendte komiker til at grine. Grupperne var vildt oppe at køre og scenen blev indtaget af det ene stand-up nr. eller sketch  efter det andet. Juryen bestående af nogle voksne, sad med sten ansigter indtil et nummer fik dem til at grine og de tabte dysten.  Lige meget hvor man er i verden er det interessant  at opleve hvordan humoren er den samme, mennesker ler at parodi, sort humor...