Charlotte I Moldova

Fra drøm til virkelighed t Evnen til at kunne drømme  eller forestille sig til hvordan tingene skal være er både fantastisk, uundværligt og risikabelt. Fantastisk og uundværligt fordi vi uden den nok aldrig var gået i gang med at nyskabe eller tage nye skridt og risikabelt fordi virkeligheden ikke altid ligner drømmen  og det  kan gøre os mismodige og opgivne. Men spændingen ligger jo netop i det uvisse og  uforudsigelige og gør det spændende at leve. Jeg begyndte også at drømme da dette gamle lager rum blev stillet til vores rådighed, men må sige at virkeligheden denne gang langt overgår hvad jeg havde mod til at håbe på. Vi har rigtig lagt fra bredden og er sejlet ud på søen og mærker hvordan vi får vind i sejlene. Vi har i øjeblikket 6 faste brugere og lige så mange løse. 3 gange om ugen har vi åbne fra kl. 9-15.30 og er ved at have nået  et en god rutine med hver af vores borgere.  Vi vil gerne udvide vores arbejdsda...

A mensch soll man sein På yiddish har man et udtryk som hedder at være et mensch. Det kan egentlig betyde et "godt menneske", men i den jødíske tankegang går det langt dybere og handler om at være genuin, oprigtig og ikke mindst medmenneskelig.  Denne livsfilosofi syntes jeg er et vigtigt begreb i pædagogens verden.  Både når det handler om sin omgang med borgerne og deres krav på ægte empati og  at nogen kan sætte sig ind i deres situation, men også i den opdragende rolle, hvor man ønsker at præge og påvirke børn og unge til at blive  "mensch" i ordets bedste betydning.  Dette er ikke mindst aktuelt at have i tankerne i en tid hvor det individuelle behov ofte sættes højere end medmenneskelighed. I pædagogik tales der om at udvikle sociale kompetencer. John Aasted Halse skriver i sin bog "Pædagogen som opdrager" om udviklingen af det helt unge selvcentrerede spædbarn til et barn med evnen til at kunne tage hensyn, handle samvittighedsfuld...

Den 14 Oktober blev dagcentret officielt åbnet Det var en rigtig dejlig efterårsdag solen skinnede ikke kun på en blå himmel, men også inde i hjerterne.  Endelig var måneders arbejde blevet til dette skønne sted, hvor børn med behov for særlig støtte kan komme og lære, lege og være. Både min vejleder Tanja og jeg havde glædet os til dagen og takket være nogle gode forbindelser, som f.eks. min mand og andre medarbejder blev det muligt at gøre det hele klart og færdigt. Jeg var enormt opmuntret over at både mine kollegaer fra kontoret for beskyttelse af børns rettigheder var mødt op. Den regionale viceborgmester var også til stede og hun holdte en fin tale. Flere af vore kære borgere var også mødt op og deres glæde og begejstring var selvfølgelig den største belønning. Vi glæder os sammen med dem over at have dette værested. Som nu bare skal bruges, bruges og bruges Møblerne blev samlet lørdag nat og Johannes (min mand), var igen min handym...

Pædagogens gang: To skridt frem, ét tilbage Som pædagog vil man så gerne at det flytter sig, men det sker som oftest ikke uden  forhindringer. Det kan være at en borger med en selvdestruktiv adfærd, eller pårørende  som man mener står  i vejen. Jeg oplever lidt af hvert i min opgave som socialpædagog og møder igen situationer som kræver store anstrengelse fra borgernes side for at blive løst, og det er ikke altid motivationen til forandring er til stede..og hvordan skaber man lige den. En af mine borgere  er   dybt alkoholiseret og jeg ved at hendes 11 årige ofte  hverken får mad eller varme. Sidste vinter gik han ind i naboens stald for at varme sig hos køerne.  Hver uge har jeg derfor besøgt moderen og snakket om forskellige muligheder. Efter loven skulle jeg egentlig melde hende til landsbybetjenten, som ville skrive en rapport til anklagemyndighederne, hvis afdeling for mindreårige så vil starte en lang proces med at fratage hende ...

  LIsa og bror. Nu skal der laves lektier. Der er intet stærkere end det frivillige hjerte Allerførst dada... brochurerne til dagcentret er blevet trykt og er meget fine. Jeg har allerede været på 3 husbesøg og introduceret programmet og formålet og også lært én af mine borgere lidt bedre at kende. Det er en 3 måneders dreng som er født med DOWNS og begge forældre var meget taknemlige for vores tilbud. Så nu er jeg fordybet i litteratur omkring hvordan man kan stimulere sådanne små størrelser. Både mig og min vejleder har sat det som dagsorden at udarbejde en handleplan  for det barn til næste møde. Arbejdsopgaverne blandt udsatte unge og børn vokser og en kædereaktion af forskellige sager og forhold udvikler sig omkring de borgere jeg kommer i berøring med. Sagerne  og behovene er ofte en større mundfuld end en 2 års praktikant  kan opfylde og jeg er så evigt taknemlig for det enorme sociale kapital som jeg igennem årene har opbygget og k...