Fra drøm til virkelighed

t

Evnen til at kunne drømme  eller forestille sig til hvordan tingene skal være er både fantastisk, uundværligt og risikabelt. Fantastisk og uundværligt fordi vi uden den nok aldrig var gået i gang med at nyskabe eller tage nye skridt og risikabelt fordi virkeligheden ikke altid ligner drømmen  og det  kan gøre os mismodige og opgivne. Men spændingen ligger jo netop i det uvisse og  uforudsigelige og gør det spændende at leve.

Jeg begyndte også at drømme da dette gamle lager rum blev stillet til vores rådighed, men må sige at virkeligheden denne gang langt overgår hvad jeg havde mod til at håbe på.
Vi har rigtig lagt fra bredden og er sejlet ud på søen og mærker hvordan vi får vind i sejlene. Vi har i øjeblikket 6 faste brugere og lige så mange løse. 3 gange om ugen har vi åbne fra kl. 9-15.30 og er ved at have nået  et en god rutine med hver af vores borgere.  Vi vil gerne udvide vores arbejdsdage, men begynder lige så stille da vi stadig er meget afhængige af volontører. Tre af vores brugere har store indlæringsvanskeligheder og to  har cerebral parese og desuden har vi også et helt  lille barn med Down Syndrom.  Vi har sat nogle mål og behov op for hver af vores skønne borgere og arbejder individuelt med hver enkelt.   Det har været enormt lærerigt og inspirerende at komme tæt på hver af dem. Vores lille gruppe syntes at trives, også med hinanden, hvad absolut ikke er nogen selvfølgelig i lyset af hvor forskellige behov hver af vores brugere har. Vi har f.eks. en dreng med klare autistiske tendenser.
En af mine borgere er en lille 11 årig som aldrig har gået i skole. Han har et begrænset sprog, men er en livlig og glad dreng.  Han har tilbragt sine første år på et børnehjem i Ukraine og der er aldrig blevet gjort noget for at få ham i skole. Det er lykkedes mig at få lavet nogle dokumenter på drengen og han er også ved at blive vaccineret og har fået sin egen læge. I går kom en særlig skolekommission og besøgte dagcentret, og vi blev enige om, at jeg skulle få en tid hos en neuropsykolog, som ville stille en diagnose. Kommissionen forklarede at dette ville give mig mulighed for at få en særlig støtte pædagog tilknyttet centret. Dette er selvfølgelig meget positivt, men også en tegn på at man tager vores arbejde alvorligt.  Vi blev også enige om opbygge en tættere samarbejde omkring vore andre borgere, så at deres behov bliver tilgodeset og at de alle får maksimal støtte. Jeg var rimelig glad efter vores møde ;) Alt det havde jeg ikke drømt om.

Den 14-15 nov. har jeg fået en indbydelse til at deltage i en konference om inklusion. Den bliver arrangeret af den Britiske ambassade og Lomus som er en forening startet af den berømte forfatter J.K. Rowling. Lomus ønsker at fremme alle børns mulighed for at lære at læse og skrive. Konferencen bliver holdt af undervisningsministeriet og jeg vil helt sikkert møde en masse interessante menneske og forhåbentlig også få et indblik i hvad der konkret røre sig i landet omkring inklusion af de svage og børn med særlige behov.
Jeg har lige modtaget programmet og kan se at der vil blive holdt en særlig fin middag med de indbudte deltagere, se det havde jeg heller ikke drømt om ;)