Lumos og inklusiv læring

En af grundende til at jeg i det hele taget gik i gang med denne uddannelse er at få et grundlag og en platform at tale fra. Moldova er et land i rivende udvikling, og på trods af at mange forståelser stadig hænger på det Sovjetiske menneskesyn, er det ( eller måske netop derfor) endnu mere vigtigt at få en stemme med i beslutningstagen.
I modsætning til Danmark er pædagog uddannelsen et meget velset og respekteret hverv. og samfundet accepterer dig som specialist i det felt der hedder dannelse og relationer. Den danske uddannelse har også et rigtig godt ry. Hvis nogen af jer studerende mangler job, kan jeg give den glædelige nyhed, at der er mange steder i verden, hvor den danske pædagog er meget velkommen. Thumbs up Ucsyd!
I to dage har jeg nu siddet med på den første konference for "inklusiv læring" i Moldova.  Lumos som er en engelsk baseret charity, startet af den velkendte forfatter Rowling, sponserede denne begivenhed. Lumos har i de seneste år kørt et meget grundigt forløb i to kommuner, hvor børn fra specialskoler er blevet integreret og inkluderet i normal skolerne.  Lumos mærke sag er at nedlægge alle de store statsstøttede døgn institutioner ( også kaldt børnehjem), som de med rette betegner som omsorgsvigt.  Unicef undersøgelse beviser, at børn som vokser op på disse stats hjem har fordoblet deres chancer for at ende i kriminalitet, prostitution,  blive ofre for børnemishandling og endda underernæring og selvmord mange gange. Desuden er det i Moldova kun 2% af børnene på børnehjem, som er forældreløse. Faktisk kan man i følge de seneste års undersøgelse af børnehjemmet konstaterer at der er og  bliver det ondeste af to onder. Altså klarer det barn, som ikke bliver placeret på en af disse hjem sig bedre ( på trods af en sårbar familie situation), end barnet som bliver tvangsfjernet og sendt hjemmefra...tankvækkende. Et kæmpe arbejde er allerede blevet udført og børnehjem efter børnehjem bliver nedlagt. Langt de fleste børn er blevet sammenført med deres familie og behovet for familie støtten er blevet enorm.  Jeg er vildt stolt af at vi som NGO har kunne bidrage med denne støtte, både med suppekøkkener i landsbyerne, lektier klubber for børn og direkte materiel hjælp til tusinder af familier, familieplejen i Falesti og nu til sidst dagcentret for handicappede.
Den politiske beslutning om inklusion er nu også iværksat, og i går aftes blev første deklaration formuleret og underskrevet. Der forelægger et kæmpe arbejde, og et af de største er uddannelsen af et helt nyt "mind set". I et land som har haft som skik at gemme eller ignorer sine svage eller handicappede, drejer det sig at adopterer en hel ny ideolog. Men viljen er til stede.
Et af mine største bekymringer er at implementeringen af de nye regler og guidelines bliver af høj kvalitet. Ofte har jeg desværre været vidne til, hvordan nye  regulativer bliver adopteret som formel bureaukratisk beslutning uden virkelig at gøre en forskel, for de mennesker det vedkommer. Dette vil være en tragedie når det drejer sig inklusion af de svage, både for dem men også for skolerne, lærerne og pædagogerne, som hvis ikke de bliver gjort rigtigt vil stå over for en umulig opgave. Moldova står over for en unik mulighed til virkelig at kunne vende skæbnen for tusinde af deres borgere. Jeg fik lov til at nævne disse tanker både for Lumos, Unicef , undervisningsministeriet. Lumos har allerede inviteret mig til at besøge deres projekter og jeg er meget spændt på at se deres resultater på disse områder og selvfølgelig taknemlig for at kunne blive involveret.