Gå videre til hovedindholdet

Slumdog Millionaires og forandringen på godt og ondt



Det er hårdt arbejde at skabe forandring, både for de børn og voksne som vi bliver betroet. Men også for pædagogen som konstant skal motivere og samtidig være i en indre diskussion med sig selv. Skaber man forandring for sine egne normers skyld, eller fordi det  virkelig vil gavner sine medborgere?
For Lisa og hendes lillebror har forandring betydet drastiske ændring i hele deres hverdag. Før levede de uden forståelse af tid og dage. Nu kan hun ugedagene og til en hvis grad klokken. De glæder sig lige som deres jævnaldrene til weekenden, hvor de kan sove længe. Lisa er også blevet meget bevidst omkring hvad det vil sige at være ordentlig i tøjet, og absolut ikke ligeglad med hvad hun får på. Hun har anskaffet sig en kuffert, hvor hun nu opbevarer sit tøj væk fra de andre familiemedlemmers, som desværre ikke har megen styr over tingene. Hendes lille bror har nu fået en privat lære som kommer til centret og skal give ham 7 skoletimer om ugen. Han er vældig stolt og jeg har sjældent set et barn gøre sig så megen umage. Han er også vokset siden han nu får regelmæssig mad og er blevet en tøjstørrelse større.  Det er helt klart at han har store indlæringsvanskeligheder, men viljen fejler absolut intet. Min didaktiske opgave er at få ham til at kunne tælle til 5 og vi er på en spændende rejse sammen, hvor vi i fælleskab med Hiim og Hippe får afprøvet nogle teorier.  Forleden var vi nået til at skulle tælle penge og det gik rigtig godt med at tælle de 3 første Lei, men da jeg lagde 5 Lei i en bunke og bad ham tælle konstaterede han at:  der bare var mange. Det er helt klart, at disse to søskende beriger vores hverdag i centret, og at hver af deres fremskridt også føles som vore sejre. Slumdog Millionaires var titlen på en film om to lignende børn, som med deres ligefremme og enfoldige tilgang til livet vandt alles hjerter.  Samtidig har forandringen også betydet, at børnenes forældre er kommet under myndighedernes observation, hvad absolut ikke har behaget faderen som den patriarkalske figur. Jeg får jævnlig besøg  af forældrene og må lytte til meget snak om hvordan tingene rigtig hænger sammen. Det er ikke nemt, når omgivelserne pludselig kræver, at man samararbejder omkring en forandring, man ikke er vandt til, eller ved hvordan man opnår. 

Forandring betyder også  at skulle bevæge sig ud af sin komfort zone.  For en dreng på 15 med Cerebral parese  har vi sat nogle ambitiøse mål: nemlig at få ham op at gå ! Peter har i de sidste par år siddet passivt foran et fjernsyn og hans muskler er blevet mere og mere infiltrerede.
Vores morgener begynder altid i gymnastik salen, hvor vi udfolder os. Peter er meget passiv og syntes ikke rigtig at gide. Vi har nu fået en ny massør på stedet, som på en eller anden måde har kunne motivere Peter. Vi kan ikke få ham af cyklen og hvor vi før var to om at køre hjulene rundt, klarer han det nu helt selv og det i 20 min ad gangen. Giv mig lige lov til at udbryde et Halleluja! -  Lad forandringen begynde!


Vi håber meget at lektier læsningen med vores unge 7 og 8 klasser vil blive starten for forandring i deres liv og ikke mindst opfattelsen af dem selv.  I dag besøgte jeg deres skole, hvor lærerne også udtrykte stor overraskelse over at de trofast tropper op i centret. Men det gør de, og vi spilder ikke tiden, men tjekker lektier bøger og går  i gang med at bide i det sure æble, for
 forandring kommer ikke af sig selv, det kræver disciplin og samarbejder mellem mennesker . I vores fag mellem borgere og pædagoger.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pædagogens gang: To skridt frem, ét tilbage Som pædagog vil man så gerne at det flytter sig, men det sker som oftest ikke uden  forhindringer. Det kan være at en borger med en selvdestruktiv adfærd, eller pårørende  som man mener står  i vejen. Jeg oplever lidt af hvert i min opgave som socialpædagog og møder igen situationer som kræver store anstrengelse fra borgernes side for at blive løst, og det er ikke altid motivationen til forandring er til stede..og hvordan skaber man lige den. En af mine borgere  er   dybt alkoholiseret og jeg ved at hendes 11 årige ofte  hverken får mad eller varme. Sidste vinter gik han ind i naboens stald for at varme sig hos køerne.  Hver uge har jeg derfor besøgt moderen og snakket om forskellige muligheder. Efter loven skulle jeg egentlig melde hende til landsbybetjenten, som ville skrive en rapport til anklagemyndighederne, hvis afdeling for mindreårige så vil starte en lang proces med at fratage hende ...
 Sommerferie, eksamen og karakterer Altid festligt at være til skole afslutning i Moldova.  Børnene synger og optræder med dans og fine taler.  Der især fokus på niende afgangsklassen.   Flere har været på skolen siden første klasse ,og der er mange bevægende taler og tårerne for frit løb. Efter sidste skoledag starter eksaminerne, og skolen bliver spærret af.   I de sidste år er der video overvågning, et forsøg på at komme snyd og korruption til livs.  Det ligger naturligvis ekstra pres på eleverne, og ud fra et pædagogisk synspunkt er det  ikke optimalt. Karakterer har stor betydning i skolesystemet, og børnenes arbejder, opførsel bliver bedømt fra dag ét.   Karakter skalaen ligger fra 5-10 og et 2 tal er dumpet.   Niels Egelund, der er centerleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet ser positivt på karakterer fra første klasse, men andre eksperter...
  Didaktik og glædelig jul   Den flinke Neorolog kiggede på min 11 årige ven og spurgte: " hvor gammel er du så unge mand?" "8" kom det prompte fra lille Lukas. " Vis mig to fingre" Lukas smilede bredt og rakte alle 10 fingre i vejret.  Lægen tog nu et hvidt stykke papir i hånden: " Lukas, hvilken farve er dette papir" "Det er rødt" næsten råbte Lukas i begejstring. " Du er en dygtig dreng" sagde lægen og skrev nogle noter "Ved du godt hvilken nationalitet du har?" spurgte lægen, og kiggede kort på mig over sine briller  Lukas rystede på hovedet. " Er du moldaver, russer, ukrainer eller sigøjner" " Jeg er en dreng" lo Lukas Lægen smilede og sagde at han sandelig var en kvik lille fyr og Lukas ligefrem voksede nogle cm under hendes ros.   Lukas er en 11 årig sigøjner dreng som aldrig har gået i skole.  Hele hans opvækst har han været overladt til sig selv og ansigt...