2014 Here we come!

Det er sidste måned i praktik og sikke en lærerig tid.   I Moldova køre centret også selv om jeg ikke er der hele tiden, det har 10 dage juleferie bekræftet. Jeg var vildt spændt da jeg kom tilbage lige efter nytår for at høre hvordan det var gået. For det første var det dejligt at væres blevet savnet. Centret har været lukket siden den 30 og det var nogle glade og forventningsfulde borgere som løb mig i møde. For flere af vore brugere har højtiden også været svær på grund af familie omstændigheder med alkohol misbrug og svigt.  Centrets volontører kørte ud med julegaver til alle vore borgere og julehjælp i form af mad.  De fortalte hvordan mange af børnene faldt dem om halsen og også om meget taknemlige forældre.  Tanja som er en medarbejder mødte en af bedsteforældrene på trappen til Rådhuset. Han er tit svær at føre dialog med og pårørende til to af de drenge, som kommer til lektier læsning om eftermiddagen, men her stod han med tåre i øjnene og takkede. Drengenes moder døde pludselig midt i December en fredag eftermiddag hvor drengene var hos os. Det var en yderst vanskelig situation, og den eneste grund til at de ikke kom på børnehjem var at de var tilknyttet centret.  Det var svært at køre til Danmark vidende at disse to søde fyre var mere eller mere overladt til sig selv i højtiden.  Vi havde sørget for at finde en værtsfamilie til dem til Nytårsfesten ( som fejres som juleaften her), men jeg vidste ikke helt om de ville tage imod det, eller hellere føjte rundt i byen med vennerne. Det viste sig at de med glæde havde taget imod tilbuddet og pænt klædt på var mødt op til Nytårsfest.
Lille Lisa havde inden ferien haft lidt svært ved at passe skolen og var blevet taget i at pjække to gange. Vi havde en snak med skolen og Carinna ( en volontør) sad med i klassen i et par dage op til nytår. Det var en glad  og forventningsfuld Lisa som mødte op til første skoledag i år og hun snakkede meget om en ny veninde. Lisa var også så fin til  skolens juleafslutning, den første af mange i hendes liv.
Et firma kontaktede min vejleder og sponsorede madvare og legesager og gaver til Centrer. Det er selvfølgeligt vældigt opmuntrende når andre i landet begynder at interessere sig for at hjælpe de svage i samfundet. Centret blev her til årsskiftet overdraget til regionen og er nu knyttet til deres budget. Jeg skal i næste uge forhandle med ledelsen af regionen og håbe meget at de vil  give os mindst én lønseddel, da vi i øjeblikket trækker udelukkende på frivillig arbejde..
Den 10 årige dreng som blev kørt til et børnehjem , i mens hans mor var i behandling på et Rehabiliterings center, har haft en rigtig god ferie med sin mor. Vi brugte hele dagen i går med at få ham hentet og afleveret til skolestart i dag. Han har nydt at være på farmen, og på Rehab  var han rigtig blevet en af gutterne. Hans mor kontaktede mig  for ca. en måned siden, og sagde at hun havde besluttet at forlænge sit ophold til 6 måneder. Vores aftale var egentlig 3 måneder, men det er positivt at hun nu gør hele programmet færdigt.
Vinteren er barsk for mange at komme igennem. Hvert år har vi som udsendte nødhjælpsarbejdere kunne dele  tons vis af mad og brænde ud til tusind vis af familie. Igen i år ville denne aktion som går under navnet "Projekt Sult og Kulde" blive udrettet. Pengene til projektet er blevet samlet ind i julen i danske frikirker. Jeg er rigtig taknemlig for at jeg som social-arbejder i regionen nu også får endnu en indgang og relation til disse som ofte meget sårbare familiesituationer.  Da vi i går kørte ud til børnehjemmet, tog vi tid til at gå rundt og hilse på nogle af de børn vi kender fra dette projekt. Sidste år måtte vi kontakte myndighederne flere gange, da de hjem vi bragte hjælp var så belastede at de var et spørgsmål om hurtigst muligt at få børnene fjernet.. Nogle har vi kunne finde familie til, mens andre er på specialskolen.  Desværre er  børnehjemmet ikke nogen egentlig løsning og min drøm er at kunne støtte så meget op om familien at børnene kan forblive i deres hjem. 
Jeg har i min tid som "ansat" på kontoret for beskyttelse af børns rettigheder, set hvor stor forskel det gør når man jævnlig besøger og støtter op om hjem hvor dagligdagens problemet syntes uoverskuelige. Besøg med tilbud til at hjælpe med lægebesøg, skole og akut hjælp med en smule mad eller tøj er ofte et stort skub og motivation til at bevæge sig fremad.