Gå videre til hovedindholdet

2014 Here we come!

Det er sidste måned i praktik og sikke en lærerig tid.   I Moldova køre centret også selv om jeg ikke er der hele tiden, det har 10 dage juleferie bekræftet. Jeg var vildt spændt da jeg kom tilbage lige efter nytår for at høre hvordan det var gået. For det første var det dejligt at væres blevet savnet. Centret har været lukket siden den 30 og det var nogle glade og forventningsfulde borgere som løb mig i møde. For flere af vore brugere har højtiden også været svær på grund af familie omstændigheder med alkohol misbrug og svigt.  Centrets volontører kørte ud med julegaver til alle vore borgere og julehjælp i form af mad.  De fortalte hvordan mange af børnene faldt dem om halsen og også om meget taknemlige forældre.  Tanja som er en medarbejder mødte en af bedsteforældrene på trappen til Rådhuset. Han er tit svær at føre dialog med og pårørende til to af de drenge, som kommer til lektier læsning om eftermiddagen, men her stod han med tåre i øjnene og takkede. Drengenes moder døde pludselig midt i December en fredag eftermiddag hvor drengene var hos os. Det var en yderst vanskelig situation, og den eneste grund til at de ikke kom på børnehjem var at de var tilknyttet centret.  Det var svært at køre til Danmark vidende at disse to søde fyre var mere eller mere overladt til sig selv i højtiden.  Vi havde sørget for at finde en værtsfamilie til dem til Nytårsfesten ( som fejres som juleaften her), men jeg vidste ikke helt om de ville tage imod det, eller hellere føjte rundt i byen med vennerne. Det viste sig at de med glæde havde taget imod tilbuddet og pænt klædt på var mødt op til Nytårsfest.
Lille Lisa havde inden ferien haft lidt svært ved at passe skolen og var blevet taget i at pjække to gange. Vi havde en snak med skolen og Carinna ( en volontør) sad med i klassen i et par dage op til nytår. Det var en glad  og forventningsfuld Lisa som mødte op til første skoledag i år og hun snakkede meget om en ny veninde. Lisa var også så fin til  skolens juleafslutning, den første af mange i hendes liv.
Et firma kontaktede min vejleder og sponsorede madvare og legesager og gaver til Centrer. Det er selvfølgeligt vældigt opmuntrende når andre i landet begynder at interessere sig for at hjælpe de svage i samfundet. Centret blev her til årsskiftet overdraget til regionen og er nu knyttet til deres budget. Jeg skal i næste uge forhandle med ledelsen af regionen og håbe meget at de vil  give os mindst én lønseddel, da vi i øjeblikket trækker udelukkende på frivillig arbejde..
Den 10 årige dreng som blev kørt til et børnehjem , i mens hans mor var i behandling på et Rehabiliterings center, har haft en rigtig god ferie med sin mor. Vi brugte hele dagen i går med at få ham hentet og afleveret til skolestart i dag. Han har nydt at være på farmen, og på Rehab  var han rigtig blevet en af gutterne. Hans mor kontaktede mig  for ca. en måned siden, og sagde at hun havde besluttet at forlænge sit ophold til 6 måneder. Vores aftale var egentlig 3 måneder, men det er positivt at hun nu gør hele programmet færdigt.
Vinteren er barsk for mange at komme igennem. Hvert år har vi som udsendte nødhjælpsarbejdere kunne dele  tons vis af mad og brænde ud til tusind vis af familie. Igen i år ville denne aktion som går under navnet "Projekt Sult og Kulde" blive udrettet. Pengene til projektet er blevet samlet ind i julen i danske frikirker. Jeg er rigtig taknemlig for at jeg som social-arbejder i regionen nu også får endnu en indgang og relation til disse som ofte meget sårbare familiesituationer.  Da vi i går kørte ud til børnehjemmet, tog vi tid til at gå rundt og hilse på nogle af de børn vi kender fra dette projekt. Sidste år måtte vi kontakte myndighederne flere gange, da de hjem vi bragte hjælp var så belastede at de var et spørgsmål om hurtigst muligt at få børnene fjernet.. Nogle har vi kunne finde familie til, mens andre er på specialskolen.  Desværre er  børnehjemmet ikke nogen egentlig løsning og min drøm er at kunne støtte så meget op om familien at børnene kan forblive i deres hjem. 
Jeg har i min tid som "ansat" på kontoret for beskyttelse af børns rettigheder, set hvor stor forskel det gør når man jævnlig besøger og støtter op om hjem hvor dagligdagens problemet syntes uoverskuelige. Besøg med tilbud til at hjælpe med lægebesøg, skole og akut hjælp med en smule mad eller tøj er ofte et stort skub og motivation til at bevæge sig fremad.

Kommentarer

  1. Ja, det er jo ikke uden grund at jeg er en af dine største fans Charlotte. Det rammer dybt, når du fortæller om de ting du oplever dernede, og hvor er de bare heldige, at de har dig til at gøre en forskel.

    SvarSlet
  2. Godt klaret Charlotte, I gør en fantastisk indsats.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den 14 Oktober blev dagcentret officielt åbnet Det var en rigtig dejlig efterårsdag solen skinnede ikke kun på en blå himmel, men også inde i hjerterne.  Endelig var måneders arbejde blevet til dette skønne sted, hvor børn med behov for særlig støtte kan komme og lære, lege og være. Både min vejleder Tanja og jeg havde glædet os til dagen og takket være nogle gode forbindelser, som f.eks. min mand og andre medarbejder blev det muligt at gøre det hele klart og færdigt. Jeg var enormt opmuntret over at både mine kollegaer fra kontoret for beskyttelse af børns rettigheder var mødt op. Den regionale viceborgmester var også til stede og hun holdte en fin tale. Flere af vore kære borgere var også mødt op og deres glæde og begejstring var selvfølgelig den største belønning. Vi glæder os sammen med dem over at have dette værested. Som nu bare skal bruges, bruges og bruges Møblerne blev samlet lørdag nat og Johannes (min mand), var igen min handym...
 Praktik 3 Moldova 2015 Så har jeg endelig fået nok overblik til at begynde at blogge. Det har taget mig en uges tid at sætte mig ind i mit nye praktik sted. Denne blog er den væsentligste del af mit praktik dokument og jeg vil derfor også skrive om teori og indsætte skemaer. Introduktion I min  tredje praktik periode er jeg ansat som støttepædagog på Liceul Teoretic “ Cantemir Dimitri ” i  Riscani. Min vejleder hedder Valentina Ivanovna Dietrich . Jeg er også tilknytterPsycho-Social Assistance Service ( SAPP  )  Det er det regionale center for undervisning med særlig fokus på inklusion.   Tilknyttet programmet er også skolens fransklære og en logoped. Min funktion i praktikken bliver at støtte børn fra sårbare familie og være brobygger i familie samarbejdet. Jeg skal daglig støtte de børn som har indlæringsvanskeligheder eller hvis familie situation gør en kontinuerlig skolegang vanskelig. Baggrund Jeg har boet i...
At være sammen med unge mennesker gør mig glad ;) Hvis man skal snakke om rosinen i pølseenden, så havde jeg set rigtig meget frem til at møde de 130 studenter som kom og holdt lejr i sidste uge. Det er tredje uge nu og man kan mærke hvordan vi alle hele tiden er gået op i gear. Først børn ( mange fra landsbyerne og mange nye) og programmet og tiltagene er skræddersyet til at børn både kan føle sig trygge og udfordret. Næste uge var det teen-agere og vi gik klart op i fjerde gear både hvad udfordringer og tiltag angik, men også I vores kommunikation. Men sidste uge var man som pædagog og medarbejde bevidst om hele tiden at være "på". Selvom jeg brænder for mit projekt for børn med særlige behov har jeg altid vidst at jeg er god til det med unge mennesker.  Især de provokerende og trælse af slagsen.  Dem var der selvfølgelig også en del af og jeg fik lov til at hangout med de slemme drenge.   Min opgave bestod af at holde dem fra vodka ( der er en streng non...