Den sidste uge i Praktik

6 måneders praktik er ved at være slut og jeg kan forestille mig at mange af mine medstuderende lige som jeg selv har et ambivalent forhold til det faktum.
Hold fast hvor er det godt at være kommet så langt i uddannelsen og det bliver godt at komme på skolebænken igen. Samtidig er 6 måneder nok til virkelig at få et godt indtryk af faget og vænne sig til at være pædagog, med alt hvad det indebærer, og det er super spændende at få lov til at prøve kræfter med de udfordringer, som dukker op når ens arbejde handler om at støtte, hjælpe og kunne relaterer til andre mennesker i  professionelle rammer.
Det er også gået hen og blevet rigtig vinter midt i det hele, og her i Moldova falder sneen og graderne i frit fald. Det betyder at hele landskabet er dækket af et smukt og indbydende tæppe af hvidt, og at bilerne ikke vil starte, vejene er glatte, vandet fryser og trøjer og sokker ikke kan blive tykke nok. Men visionen og begejstringen er ikke lagt på køl, og vi har på dagcentret oplevet en del som varmer her midt i vinterkulden.
Flere smukke donationer er kommet vores vej i form af legetøj, madvare og smukke bøger. Det som varmer allermest er at det er helt "almindelige" moldavere som er kommet forbi centret og har givet. Som udlænding boende i landet er det altid stort, når jeg oplever at mennesker rækker ud til hinanden på disse fattige egne.
Forleden var jeg til et middagsselskab i en anden by da jeg blev spurgt af en bekendt, om vi havde brug for en legeplads, han havde fået doneret 5 af en amerikansk organisation. Jo, det mente jeg nok!! Vi havde netop om formiddagen talt med nogle af vore volontører om behovet for et udendørs legeareal. Viceborgmesteren havde også spurgt om det var muligt at skaffe noget til stedet og her ankommer det så helt af sig selv.  Det skal  hentes i en by ca. 80 km herfra og jeg har nu arbejde til et hold unge danskere som kommer ned til foråret...de skal sætte gynger og rutsjebaner op og jeg regner med at vi selv kan finde ud af det med at lave en sandkasse.
Vi er nu helt tilknyttet regionens budget og har også fået lønning til en sagsbehandler. Det er super godt og jeg er også begejstret for at det er en af de unge piger fra kontoret " for beskyttelse af børns rettigheder" som kommer i job hos os.
Hver mandag har vi nu også gratis engelsk undervisning på centret. Det er rigtig populært og især drengene som kommer til ekstra undervisning om eftermiddagen syntes at være begejstrede. Det er min gode veninde engelske Sharon, a real lady som har taget udfordringen op og giver den hele armen med de engelske gloser.
Til sidst vil jeg bare sige en stor tak til alle mine venner her i Moldova, min vejleder Tatjana Victorna som var lige som opsat som jeg for at få centret for handicappede børn op at stå. Regionen Riscani  som har stillet lokalerne til rådighed og adopterede min ide. Mine to fantastiske volontører Tanya og Carinna  som ikke knokler mindre end mig og vore helt fantastiske borgere som har gjort det hele værd og som er vore heroes.
Jeg syntes at både de sjove, kedelige, spændende og vanskelige dage i centret har gjort denne praktik og jeg  er så klar til at gå i gang med mit næste projekt som er et værested for unge piger fra børnehjem. Men mere om det en anden gang