Det kan være svært at sætte konkrete ord og metoder på inklusion. Derfor er det tit et ord som bliver brugt i flæng og det opleves ofte som en tilgang uden nogen bogstavelig substans. 
I følge en rapport i Folkeskolens fagblad efterlyser hver anden skolelærer kompetence udvikling i arbejdet med at inkluderer flere og flere børn med særlige behov."Kortlægningen viser, at skolerne forsøger sig med mange forskelligeartede indsatser, når de arbejder med inklusion, men der mangler viden om indsatsernes effekt."(http://www.folkeskolen.dk/503650/rapport-hver-anden-laerer-mener-der-inkluderes-for-mange).
Netop denne problemantik tager Kjær op og påpeger at mange pædagogiske modebølger som anderkendende tilgang og teorien om flere intelligenser, bliver introduceret på et alt for overfladisk niveau og at gode praktikker ikke nødvendigvis er nye og spændende tiltag, men derimod er grundige og gennemførte pædagogiske metoder og didaktiker som  gennemtænkt og færdig udarbejdet.   "Den gode Praksis" er et forståelse, som er blevet indført for på et videnskabeligt grundlag at kortlægge, hvilke praksisser resulterer i en succesfuld inklusion. 
Bjørg beskriver hvordan pædagoger aktivt håndterer marginalisering og målretter skaber et miljø og en kultur, hvor forskelligheder bliver tænkt ind aktiviteter og opgaver med børnene.

Selv om der stadig er lang vej til en fuld inklusion på selve skolen, oplever jeg en velvilje og et ønske at skabe en tryg og inkluderende base for de børn som har det svært.  I dag fejrede vi den 8 marts, som her er det samme som  Mors Dag. Børnene skulle sige nogle lange digte og optrådte også med sang og dans for forældrene.  Dette sker ikke sammen med de andre børn i klassen, men i inklusions lokalerne og børnene er på denne måde ikke inkluderet i skolens almindelige program.  Alligevel oplevede jeg det som en positiv og god eftermiddag. En lille pige som stammer meget, fik sagt sit digt og fik lov og tid til at gøre det i sit helt eget tempo. Jeg oplevede at min vejleder var god til at give plads til børnenes særlige behov.  En lille dreng reagerer meget stærkt, hvis han føler sig overset eller misforstået.  Han er en klog lille fyr, men har nogle udfordringer når det gælder det sociale.
Igor: "jeg vil altså kun sige mit rim alene uden line, for jeg kan det helt selv
Pædagogen: " Godt, så siger vi at I først siger det sammen og så får du lov til at sige det helt selv
Igor: "Jamen jeg kan det helt selv, både hendes og min egen del"
Pædagogen: " flot Igor, derfor siger du det først med Líne og så helt selv"
Igor tager Line i hånden og de siger digtet sammen. Alle klapper. Derefter siger Igor det igen helt alene både hans egen og Lines del og alle klapper igen.
På ægte russisk facon underholder vi hinanden med gåder, når vi bagefter drikker te og spiser kager. Nogle af børnene har forberedt sig og skrevet gåder op fra nettet. En dreng fra første klasse prøver også at sige en gåde, men vikler sig ind i en historie om  havet og skibe som sejler.  Pædagogen forstår ham ikke, men afviser ikke gåden og prøver flere gæt. De bliver begge enige om at "bølgerne" lyder som et fornuftigt svar.  Drengen er glad for at have taget del i legen.

Selv om lokalet er for børn med indlæringsvanskeligheder eller behov for ekstra omsorg, oplever jeg hvordan mange af de "almindelige" børn også opsøger stedet i frikvarter og nyder at få en snak og opmærksomhed. Som pædagog er det mit håb ,at nogen af den kultur jeg ser her vil sprede sig ud i andre kroge af skolen. Mange af børnene komme ligefrem farende én i møde når man møder op om morgenen, og det kan godt virke voldsomt. 50% af forældre er bortrejst fra deres børn og det kan mærkes i deres enorme behov for kontakt.  Jeg prøver at finde på nogle fælles aktiviteter som giver mulighed for nærvær og samtale
Jeg har nu  lagt et 1000 brikker puslespil ud og ungerne er i fuld gang, imellem timerne og lektier hjælp. Men mon ikke vi når det inden praktikken er forbi?