Charlotte I Moldova

Sager, borgere og virkelige skæbner Et billede fra et hjem i Riscani regionen Cigaretrøgen ligger tykt i værelset og voksne mænd og kvinder sidder rundt om på de uredte senge, mens glassene klire og vodkaflasken bliver delt rundt. To små drenge på 4 og 6 leger på gulvet. Det vil sige den 6 årige er i gang med at støve nogle reoler af med en lille klud og feje træspåner op ved brændeovnen. De voksne er tydeligt beruse, klokken er  9.30 om morgenen, og  jeg er blevet sendt ud på min anden sag den dag. Det er ikke den første af slagsen den uge og jeg undertrykker endnu en gang min første indskydelse om at pakke de to små drenge med i bilen og køre langt væk fra en verden som de aldring burde kende, men som desværre er hverdagskost i mange hjem i "mit" distrikt".  De to drenge ser mig for anden gang denne uge, og jeg sætter mig på hug ved siden af dem, og vi får en snak om deres kat og  hund. De vil begge gerne i bø...

Chefen og mine forudfattede meninger Fredag morgen blev jeg på vej til arbejde ringet op af den øverste chef på afdelingen for " Beskyttelse af børns rettigheder". Jeg troede først at jeg stod for en reprimande, på grund af en sag hvor jeg har blandet mig  og bedt sagsbehandlere om at  vente med tvangsfjernelsen af en dreng på 17 og tænkte at skolen måske også havde klaget over at have fået påduttet min lille sigøjner protegé.  Lille "Lisa" er nemlig blevet optaget på den russiske skole! Efter en hel uges renden fra Herodes til Pilatus med papirer og underskrifter fik vi endelig det sidste stemple og Lisa kunne søge om optagelse i skolen.  Jeg elskede det øjeblik, hvor hendes læge satte det sidste stemple og  Lisa løftede begge arme i vejret og råbte Huraaa! Det krævede en del overtagelse på skolen og også en masse betingelser. En af dem er at Lisa kommer hjem til mig hver morgen og får bad, skriftet tøj og at en støttepædagog le...

Penge og tiggere og pædagogens udfordringer Lige siden jeg begyndte har jeg været klar over at jeg ville møde en del udfordringer og en af dem ville være penge! Ja, det er ikke kun i Danmark at det skrænter med offentlige midler. I Danmark er der måske ikke penge til nye og dyre ydelser. Mennesker med nedsæt funktionsrevner skal. nu til at betale for hjælp osv. Her er der ikke engang penge til det mest elementære: vedligeholdelse, papir, sakse og lim. farve til printeren for ikke at tale om små billige tiltag som kunne gavne borgerne.  Som. f.eks. en tur med bus til en anden by. Derfor har jeg hele tiden tænkt ressourcer uden for det offentlige og søgt penge i andre kasser. I sommers fik jeg bl.a. overtalt min vejleder og hendes chef til at lade volontører fra udlandet overnatte i nogle af "Renestares" soveværelse for den beskedne betaling af 25 kr. per nat. I sommerens 2 måneder da centret var lukket, fik vi altså en god sum penge ind på denne måned og dem bruger vi nu g...

Et nyt kapitel Disse skønne unge mennesker har begge spastisk lammelse og brug for at blive stimuleret og udfordret. I øjeblikket bruges al for megen af deres tid foran tv skærmen I dag startede jeg på centret "RENESTARE" og mit projekt med at få et værested for handicappede børn op og køre blev iværksat.  Det er egentlig national helligdag og alt er lukket og slukket, men jeg brugte tiden med at få kørt en masse inventar ned på stedet. Det er alt muligt lige fra møbler til legesager og spil og andet som jeg har samlet sammen til at kunne bruge på stedet.  Om eftermiddagen mødtes jeg med min vejleder og vi holdte vores første vejlednings timer i de nye omgivelser.  Jeg fremlagde endnu engang mine planer og vi nåede frem til nogle fælles mål og forudsætninger. Hun introducerede mig til nogle af stedet vedtægter, især dem som angår arbejdet med børn og de pædagogiske værktøjer og mål.  Derefter skrev vi sammen et oplæg til en brochure som jeg vil tryk...

Første etape af min praktik er vel overstået. I går pakkede vi flere ton grej sammen og kørte al sport inventar, trampoliner, hoppepuder, køkkengrej og telte og soveposer på lager.  Om aftenen var vores ben var tunge som bly og armene pludselig et par meter længere, men hjerterne var varme og glade og alle kan se tilbage på nogle vidunderlige uger. Den sidste uge var for en stor broget flok af familier, enlige mødre og deres børn. Der plejer egentlig at komme et team som gør en masse i håndarbejde og crafts, men de hoppede fra i år og jeg blev pludselig nervøs da det gik op for mig at jeg alene skulle underholde de mange børn (ca.50)forskellige aldre.  Derfor var det som sendt fra himlen da jeg blev kontaktet af en gruppe volontører fra USA, som spurgte og de  kunne være til hjælp på stedet i den uge. Jeg fungerede nu mest som tolk og fik selv glæde af at se deres gode ideer og tiltag med børnene. Vi legede en masse sport og mange af børnene nød at...

At være sammen med unge mennesker gør mig glad ;) Hvis man skal snakke om rosinen i pølseenden, så havde jeg set rigtig meget frem til at møde de 130 studenter som kom og holdt lejr i sidste uge. Det er tredje uge nu og man kan mærke hvordan vi alle hele tiden er gået op i gear. Først børn ( mange fra landsbyerne og mange nye) og programmet og tiltagene er skræddersyet til at børn både kan føle sig trygge og udfordret. Næste uge var det teen-agere og vi gik klart op i fjerde gear både hvad udfordringer og tiltag angik, men også I vores kommunikation. Men sidste uge var man som pædagog og medarbejde bevidst om hele tiden at være "på". Selvom jeg brænder for mit projekt for børn med særlige behov har jeg altid vidst at jeg er god til det med unge mennesker.  Især de provokerende og trælse af slagsen.  Dem var der selvfølgelig også en del af og jeg fik lov til at hangout med de slemme drenge.   Min opgave bestod af at holde dem fra vodka ( der er en streng non...

Dagens tanke Der er gang i den hver dag og fra morgen til aften knokler jeg sammen med et hold kollegaer om at holde 150 teenagere beskæftigede. I går var der fodbold, volleyball og bordtennis turnering om morgenen og mudder leg om eftermiddagen. Jeg var helt færdig, men ungerne muntrede sig stadig på trampolinerne, svømmebassinet og rulleskøjterne bagefter. ( Gisp hvor kommer al den energi fra). I eftermiddag holdte vi en konkurrence som hedder noget lignende:" Lav gas med den sjove " Konceptet er taget fra et TV show, hvor man satser på at få juryen bestående af kendte komiker til at grine. Grupperne var vildt oppe at køre og scenen blev indtaget af det ene stand-up nr. eller sketch  efter det andet. Juryen bestående af nogle voksne, sad med sten ansigter indtil et nummer fik dem til at grine og de tabte dysten.  Lige meget hvor man er i verden er det interessant  at opleve hvordan humoren er den samme, mennesker ler at parodi, sort humor...