Charlotte I Moldova

Det var godt at komme tilbage og jeg har faktisk savnet alle de skønne unger.  Skønt, når man bliver mødt med åbne arme både af elever og kollegaer. Der var men masse på programmet da jeg kom hjem. For det første har jeg igen været med til et rundbords seminar om inklusion. De kom fra ministeriet denne gang, og jeg fik et godt indtryk af den infrastruktur, som er bygget op om dette nye undervisnings miljø i Moldova. Det blev holdt på rumænsk, så det var bare om at spidse øre. Vi havde før min afrejse haft et par opgaver hængende. Det var at gøre vore billeder færdige. Vi var blevet spurgt om at hænge dem op på en udstilling i Kultur huset. Børnene valgte at male zoo motiver, og det var godt at se hvordan vores forløb med Mona Brookes virkelig gav potte. Billederne blev malet og vi satte dem i rammer og signerede dem.  Mange af de unger som var sprunget fra midt i forløbet, blev naturligvis ærgerlige da de opdagede hvor seriøst et  stykke arbejde, vi havde v...

Breakthrough på skolen Ugen der gik har budt på sine overraskelser. Jeg blev i sidste uge bedt om at komme med et oplæg om inklusion for alle lærerne- Min chef på regionens kontor tog også del i samlingen og vi fik begge mulighed for at fortælle om inklusions grundtanker. Min chef fortalte om de især om de grundregler som var blevet vedtaget af landet undervisning-ministerium og om det såkaldt modificerede curriculum som bliver tilbudt børn som har særlige behov.  Jeg fik lov til at tale om inklusion som en kultur der skal kultiveret og så først og fremmest er de voksnes ansvar. Desuden fik jeg lov til at beskrive støtte pædagogen som en ressource, der skal bruges som sparringspartner opgaven med at undervise barnet og om en skolekultur  hvor alle for en chance for at lære noget! Det var rigtig godt at få lov til at komme med en faglig og teoretisk begrundelse for, hvorfor det er så vigtigt at opgaven lykkes og at Det blev rimelig godt modtaget og lagde op t...

  Det har været nogle travle uger og aktivitet niveauet har været højt, men ungerne elsker det. Mona Brookes metoder udfoldelser på papiret og børnene elsker vore tegne stunder. Der er kommet mere ro over feltet og jeg er glad for at have fået mulighed for mere fordybelse.  Som pædagog elsker jeg disse aktivitets stunder med børnene, hvor der er mulighed både for at undervise, men også lytte og observerer. Det kan f.eks. være barnet usikkerhed over for opgaven. Deres indbyrdes talemåde fra ros til mobning osv.  Der er altid stor mulighed for få bedre forståelse for hvad der rører sig i den enkelte, men også i gruppen. Beskæftigelserne med tegning og forskellige andre tiltag i ugen har givet mig mange muligheder for som pædagog at både kunne støtte, vejlede og også indflyde de unge liv. Det skønne med projektet med de små tegne øvelser er at se hvordan mange af især de små pigers selvtillid er vokset kilometer under forløbet. Børnene i ink...

Hvor bliver tiden af?  Så er marts måned så godt som omme og tiden flyver af sted! Det syntes som i går at vi alle satte små røde og hvid sløjfer på vores jakker for at byde første marts velkommen, en forårs skik i Moldova.  Foråret har været koldt og blæsende og mange børn har haft influenza og fraværet på skolen har været højt.  Vi er gået i gang med de indledende øvelser til Mona Brookes metoder.  Det er rigtig spændende og har været noget af en udfordring at opnå den atmosfære af flow og koncentration som bogens introduktion i faget ligger op til. Mona Brookes vil gerne at børnene får fred, stilhed og tid til at fordybe sig.  Lokalerne og den megen kommen og gående ligger ikke op til denne form for undervisning og jeg har måtte modererer mine egne forventninger om at følge bogens instruktioner på punkt og prikke og i stedet satser på at få nogle gode og hyggelige timer i børnenes selskab, hvor vi på trods af afbrydelse og...

Op og ned ad bakke Sikke en uge. .  I mandags blev to af mine elever undersøgt at en kommission bestående af psykologer, tale pædagog og andre eksperter.  De kommer begge fra meget sårbare familier og jeg var med som socialpædagog.  Begge har været i vores center for børn med særlige behov og jeg var rimelig stolt at de fremskridt de har gjort indtil nu.  Den ene af drengene kunne knap nok sit navn for et år siden, men kunne nu genkende alle bogstaver i alfabetet og klare enkle regnestykker. " Hvilken tegningerne høre ikke til billedet ? " spurgte psykologen og pegede på en række med grønsager, hvor billedet af en kost også havde sneget sig ind. "Suppe, Suppe, Suppe, IKKE Suppe!" svarede min borger. Denne form for logik fik dem alle til at le.   Den anden dreng ville ikke samarbejde om opgaverne og meldte klart ud at han IKKE VILLE i skole.   Denne udmelding er ikke så mærkelig idet han på en meget barsk m...

Det kan være svært at sætte konkrete ord og metoder på inklusion. Derfor er det tit et ord som bliver brugt i flæng og det opleves ofte som en tilgang uden nogen bogstavelig substans.  I følge en rapport i Folkeskolens fagblad efterlyser hver anden skolelærer kompetence udvikling i arbejdet med at inkluderer flere og flere børn med særlige behov."Kortlægningen viser, at skolerne forsøger sig med mange forskelligeartede indsatser, når de arbejder med inklusion, men der mangler viden om indsatsernes effekt."( http://www.folkeskolen.dk/503650/rapport-hver-anden-laerer-mener-der-inkluderes-for-mange ). Netop denne problemantik tager Kjær op og påpeger at mange pædagogiske modebølger som anderkendende tilgang og teorien om flere intelligenser, bliver introduceret på et alt for overfladisk niveau og at gode praktikker ikke nødvendigvis er nye og spændende tiltag, men derimod er grundige og gennemførte pædagogiske metoder og didaktiker som  gennemtænkt og færdig ...

 Kæft, Trit og Retning og kultur mødet i det pædagogiske arbejde Så er jeg rigtig kommet på skolebænken igen og sidder nu med som fast inventar i mange 1 og 2 klasser ( heldigvis for der kan jeg stadig klare niveauet i matematik).  Sidste uge var meget begivenhedsrig og jeg er meget spændt på de næste par uger.  Jeg elsker action! For det første er det godt at have fået alle sine læringsmål på plads. Efter et par uger på skolen var jeg rimelig klar over hvilke opgaver jeg  ville gå i gang med. Jeg nyder meget opgaven med at lære en 14 årig pige at læse. Hun sidder med i 2 klasse og har en dramatisk historie. Som lille blev hun bortført af sin far til Transnistrien og  er blevet holdt væk fra skolen, indtil hendes mormor fik hende hjem igen. For  et år siden er hun startet, men er håbløs bagud. Jeg inviterede hende ned i inklusions lokalerne og gav mig til at lære hende alfabetet.   Billederne med den megen tekst er side...